83 mio. biler på vejene
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 01/07/2011 - 11:43
Krimi og katastrofe
I dag starter første del af sommerens udrejsetrafik. Trafikvæsnet advarer om, at der i løbet af weekenden vil cirkulere omkring fire millione...
I dag starter første del af sommerens udrejsetrafik. Trafikvæsnet advarer om, at der i løbet af weekenden vil cirkulere omkring fire millioner biler rundt på de spanske landeveje. Samlet set bliver der trængsel på vejene i sommermånederne.
Dobbelt så mange biler som indbyggere
I løbet af august og juli forventes der omkring 83 millioner biler på de spanske landeveje - næsten dobbelt så mange som landets samlede indbyggertal.
Udrejsetrafikken finder sted samtidig med, at hastighedsbegrænsningerne på motorvejene igen hæves til 120 km/t. Men det betyder ikke, at man bare kan træde på speederen, siger trafikvæsnets generaldirektør, Pere Mavarro, som opfordrer til forsigtig kørsel i weekenden.
Sprutkontroller og eget alkometer
Og det er ikke bare speedometeret, du skal holde øje med. Også alkoholpromillen er i fokus, når politiet i løbet af juli og august foretager omfattende spirituskontroller.
Første kampagne løber af stablen fra den 11. til 17. juli.
Højeste tilladte alkoholpromille i Spanien er på 0,50 - hvilket for de fleste svarer til indtagelse af to genstande. I flere specialbutikker, blandt andet i varehuskæden El Corte Inglés, kan man købe sit helt eget alkometer for at være på den sikre side, inden man sætter sig bag rattet. Priserne for et alkometer ligger fra 2,50 til 160 euro - afhængig af egenskaber og pålidelighed.
I løbet af juli og august er 14.000 betjente udstationeret til at holde øje med trafikanternes opførsel på landevejene.
Drop søndagskørsel
Vær opmærksom på meget tæt trafik langs kysterne i weekenderne og lad bil stå søndag eftermiddag, hvis du vil være sikker på at undgå kø og trafikpropper. I Málaga Provinsen var der sidste søndag 40 km. kø på A-45 og ringvejene øst og vest om Málaga.
Hjemrejsetrafikken i Spanien slutter den 28. august.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.