Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

88.000 udlændinge er ude

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 19/12/2012 - 10:35

Penge & Forbrug


Den spanske sygesikring har i løbet af 2012 mistet næsten 88.000 udenlandske medlemmer. Det svarer til næsten fem procent af samtlige udenlan...

Den spanske sygesikring har i løbet af 2012 mistet næsten 88.000 udenlandske medlemmer. Det svarer til næsten fem procent af samtlige udenlandske bidrags-ydere.

 

Der er sket en konstant nedgang i antallet af sygeforsikrede erhvervsaktive i løbet af de seneste fire måneder. Alene i november har sygesikringen mistet 33.000 udenlandske bidrags-ydere.

 

Af de 1,7 millioner ikke-spanske arbejdstagere, der er tilmeldt sygesikringen, er lige under 217.000 selvstændige.

 

15 procent er beskæftiget i hotel-og restaurationsbranchen, 13 procent inden for salg, mens der kun er 7,6 procent inden for kontor og administration. Omkring 228.000 arbejder i huset hos private, mens 223.000 er beskæftiget i landbruget.

 

Her kommer de fra

Seks ud af 10 udenlandske arbejdstagere er fra lande uden for EU, hvoraf den største gruppe er Marokko med over 196.000 personer.

 

Ud af de 27 EU-medlemsstater, der er repræsenteret i sygesikringen, kommer de fleste fra Rumænien med 266.000 personer, efterfulgt af 59.000 italienere og 53.000 bulgarere. Britiske statsborgere udgør den fjerdestørste gruppe med 52.412 bidrags-ydere, efterfulgt af 42.000 portugisere, 37.000 tyskere og 35.000 franskmænd.

 

Fire ud af ti af de udenlandske erhvervsaktive bor i Madrid eller Catalonien. Herefter følger Andalusien, Valencia-regionen, De Kanariske Øer og Murcia.

 

Nye tal viser også, at udenlandske arbejdstagere er hårdest ramt af krisen. Antallet af udenlandske arbejdsløse er tredoblet i løbet af de seneste fem år. Krisen har også ramt selvstændige, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.