Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Abdiceret konge på arbejde igen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 14/08/2014 - 01:00

Kendte & kongelige


Kong Felipe VI sendte farmand af sted som Spaniens repræsentant ved præsident-indsættelse i Colombia. Et job som ellers hidtil har været var...

Kong Felipe VI sendte farmand af sted som Spaniens repræsentant ved præsident-indsættelse i Colombia. Et job som ellers hidtil har været varetaget af Kronprinsen selv. Det har også været fokus på Juan Carlos ved en bogudgivelse.

 

Der nok ingen tvivl om, at Kong Felipe VI holder farmand i kort snor. Der er sikkert heller ikke tvivl om, at de er enige om, at Don Juan Carlos, der stadigvæk har titel af Konge, har skulle holde sig så meget i baggrunden som overhovedet muligt for at nedtone fortidens fadæser, og give sin søn fred til forsøget med at genoprette tilliden til Kongehuset og dets popularitet.

 

Formelt dekret

Indtil tronskiftet var det som oftest Kronprins Felipe, der havde til opgave at repræsentere Spanien, når nye præsidenter blev indsat i de sydamerikanske lande.

 

Men ved kongeligt dekret 683/2014 den 1. august pålagde S.M Felipe VI sin far, S.M. Don Juan Carlos, at repræsentere Spanien ved genindsættelsen af præsident Juan Manuel Santos Calderon i Columbia den 7. august 2014 efter Santos' valgsejr.

 

Santos har været præsident siden 2010.

 

Med et areal på 1.138.910 km² er Colombia mere end dobbelt så stort som Spanien med 504.782 km². Med et indbyggertal på 42.954.279 til gengæld mindre befolket mod Spaniens 47.341.462 indbyggere.

 

I Colombia

Don Juan Carlos ankommer til militærlufthavnen Catam ved Colombias hovedstad Bogotá den 5. august

 

Dagen efter besøgte Juan Carlos akademiet Wayra/Amérigo de Bogotá

 

Akademiet er grundlagt på initiativ af Telefónica. Wayras formål er at styrke fornyelsen og tilgangen af nye talenter i både Latinamerika og Europa inden for felterne internet og de nyeste teknologier i informatik og kommunikation.

 

Delegationer, Konge og Præsident

 

Senere besøgte Juan Carlos Præsident Santos, hvor han understregede Spaniens støtte til landet – ikke mindst med hensyn til fredsprocesser. De to landes delegationer var tilstede.

 

På den spanske Ambassade i Bogotá mødte Juan Carlos derefter en delegation for den spanske koloni i Colombia. I løbet af de seneste tre år, har flere spanske virksomheder etableret sig i Colombia og foretaget meget store investeringer.

 

Dagens sluttede med festmiddag i Palacio de San Carlos, hvor både Præsident Santos og Juan Carlos udvekslede taler med flatterende ord til hinanden.

 

Ceremonien den 7. august, hvor Præsident Santos genindsættes i embedet

 

Efter ceremonien rejste Juan Carlos tilbage til Spanien. En flyvetid på omkring de 11 timer.

 

Bogudgivelse

Yo Abdico – jeg abdicerer - blev officielt præsenteret på Hotel Palace i Madrid den 16. juli

 

Bogen er skrevet af syv kendte journalister, som alle har været tæt på den nu afgåede konge.

 

Initiativet til bogen kommer fra den kendte journalist Nieves Herrero, som har bedt kollegerne skrive et eller to kapitler om deres syn på Juan Carlos.

 

De sidste kapitler er skrevet af Jesus Hermida, som sidste år fik han til opgave at interviewe Juan Carlos i et TV-program.

 

Alle syv forfattere lægger vægt på ekskongens rolle fra diktatur til demokrati, men de lægger heller ikke skjul på, at privatlivet med Sophia i mange år var lig nul.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.