Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Advarer om kosttilskud med lige lovlig fræk bonus

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 04/07/2024 - 10:27

Mad & Vin

Tilbagetrækker produkter fra hylderne.

Det spanske agentur for fødevaresikkerhed og ernæring, AESAN, advarser nu om tilstedeværelsen af ‘sildenafil’ i kosttilskuddene Miel d'Afrique, Royal Honey VIP, Jaguar Power og Royal Honey Plus (Ref. ES2024/364)
 
Og hvad hulen er det så, spørger du måske?

Jo, sildenafil er et aktivt stof, der findes i lægemidlet Viagra, så hvis man tager kosttilskuddet, får man ikke bare styr på vitaminerne, men også en eventuel erektil dysfunktion.

Men ud over, at man jo ikke har købt produktet for at få styr på den slags, så kan sildenafil også forårsage bivirkninger af varierende sværhedsgrad.

Folk, der har de produkter, der er omfattet af denne advarsel, derhjemme, rådes derfor til at afstå fra at indtage dem.

AESAN oplyser, at det spanske agentur for lægemidler og sundhedsprodukter, AEMPS, allerede onsdag eftermiddag beordrede tilbagetrækning af kosttilskuddene, da sildenafil giver dem status som lægemidler og ikke kosttilskud.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.