Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Advarsel: kogalskaben er tilbage

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/06/2012 - 12:23

Sundhed & sygdom


Der er konstateret kogalskab, BSE, i Spanien. Fundet blev gjort den 4. maj i en kvægbestand Naval i Asturien, fremgår det af oplysninger fra d...

Der er konstateret kogalskab, BSE, i Spanien. Fundet blev gjort den 4. maj i en kvægbestand Naval i Asturien, fremgår det af oplysninger fra det spanske veterinærråd, Alerta Sanitaria Veterinaria.

 

BSE (Bovine Spongiform Encephalopathy) blev første gang konstateret i Storbritannien for 30 år siden. Siden har der alene i England været over en million tilfælde, og sygdommen har også optrådt i andre lande, mest i Frankrig, Schweiz og Irland. Sygdommen medførte, at EU's landbrugsråd indførte strenge sanktioner mod især England, hvis økonomi blev hårdt ramt.

 

100 pct. dødeligt

Der er tale om en degenerativ sygdom i centralnervesystemet. Hos angrebne dyr henfalder nervevæv, og hjernen bliver svampet. Dyrene udvikler afvigende adfærd som hyppige raseriudbrud, og gangen bliver stadig mere usikker. Dødeligheden er 100 procent.

 

BSE kan findes i vores mad, og man har i Storbritannien set flere dødsfald, der muligvis er relateret til BSE.

 

Og nu er den farlige sygdom altså tilbage på spansk jord. Vi skal ellers helt tilbage til 2010 for at finde tidligere tilfælde af kogalskab i Asturien, hvor det blev fundet hos en besætning født året før. Landets daværende landsbrugsminister forsikrede dengang, at alle forholdsregler og lovmæssige procedurer blev sat i værk og overholdt for at undgå enhver risiko ved smitte.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.