Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Advarsel: kraftig nedbør i dag

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 07/12/2010 - 11:41

Vejr og natur

Nogle dage skal man bare blive hjemme, og det kan sagtens vise sig, at tirsdag bliver en af den slags dage. I hvert fald skal man nok ikke vove sig...

Nogle dage skal man bare blive hjemme, og det kan sagtens vise sig, at tirsdag bliver en af den slags dage. I hvert fald skal man nok ikke vove sig ud på sin scooter. Der kan nemlig komme rigtig meget regn.

Nogle steder er syndfloden allerede begyndt. Mindst ti familier blev i morges evakueret fra deres boliger i Écija Kommune i Sevilla Provinsen, efter at floden Genil er gået over sine bredder.

Indbyggerne er midlertidigt indlogeret på et nærliggende sygehus.

Se videooptagelser fra Éjica

Vandstanden i Río Genil nåede i morges ”historiske rekorder”, da der blev målt 7,30 meter. Det er mere en meter højere end de 6,20 meter, der blev målt under den kraftige nedbør forrige vinter.

Vandløbet Arroyo Argamasilla, som er en biflod til Río Genil, er gået over sine bredder, og det har ført til oversvømmelser af de lavest beliggende bebyggelser i Éjica. Resten af indbyggerne, som bor i nærheden af de oversvømmede områder, har fået besked på at holde øje med udviklingen og opholde sig på de øverste etager. Der er også evakueret hunde, heste og andre dyr fra landejendomme. En af indbyggerne frygtede, at vandet ville tage livet af hans jagt-hunde, som har vundet flotte præmier.

 

30 procent af husene i Éjica er oversvømmet

Córdoba kæmper også mod vandmasserne lige nu. Her har der i de seneste timer været 180 udrykninger og omkring 100 biveje er fuldstændigt ufremkommelige.


Málaga går ikke fri
Også Málaga er i forhøjet beredskab på grund af udsigt til hård vind og kraftig nedbør. Mest udsat er Ronda, Guadalhorce og Costa del Sol, hvor der er varsel om byger og vindstød på 70 km/t.

På Balearerne bliver det bliver det letskyet, men mest tørt. På de Canariske Øer bliver det mere skyet, og her kan der kommer nogen regn.


Til gengæld bliver det ret varmt, og der er ikke længere udsigt til sne. Højeste temperatur i dag finder vi i Melilla med 25 grader, og den laveste dagtemperatur sniger sig ned på 10 grader.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.