Afhugget hånd blev syet på igen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/12/2011 - 10:38
Krimi og katastrofe
Efter 14 intense timer ved operationsbordet lykkedes det i går et hold kirurger at sy hånden tilbage på en 29-årig argentiner. Mandag aften ...
Efter 14 intense timer ved operationsbordet lykkedes det i går et hold kirurger at sy hånden tilbage på en 29-årig argentiner. Mandag aften blev han udsat for et usædvanligt voldeligt røveri i et pizzeria i Fuengirola.
En af pizzeriaets tjenere, som er navngivet med initialerne A.D.C., fik under røveriet hugget sin hånd af med en stor køkkenkniv. Hånden blev amputeret ved håndleddet.
Røveriet skete sent mandag aften kl. 22.30 i Pizzeria Miramonte, som ligger i Calle Fuensanta i Fuengirola.
Manden og hånden blev først kørt til Carlos Haya Sygehuset i Málaga og derfra overført til Virgen del Rocio i Sevilla, hvor et stort hold kirurger og speciallæger i går satte hånden på igen. De næste 48 timer vil være afgørende for, om operationen er lykkedes. Som ved enhver anden transplantation kan man nemlig risikere, at kroppen afstøder “det nye”, selvom det er mandens egen hånd.
Politiet har ikke foretaget nogen anholdelser, og der er heller ikke kommet nogen videre oplysninger om motivet til det ualmindeligt blodige overfald.
Er denne historie fup? Hvis du mener det, så skriv det i en kommentar nedenfor. Blandt de rigtige svar, trækker vi lod om en fup-gave - men du kan kun vælge én historie!!!
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.