Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Afslører 56 vandtyve

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/05/2013 - 07:00

Krimi og katastrofe


Om det er krisen, der betyder, at folk ikke har råd til at betale for vand, eller om der bare er tale om sager, hvor ”alt hvad der er sparet,...

Om det er krisen, der betyder, at folk ikke har råd til at betale for vand, eller om der bare er tale om sager, hvor ”alt hvad der er sparet, er tjent”, vides ikke helt.

 

Men Guardia Civils politibetjente i Madrid har i hvert fald afsløret 67 tilfælde af ulovlige tilslutninger til det lokale vandværk, der gav ”brugerne” adgang til gratis drikkevand.

 

59 personer er anholdt for at have ”stjålet” 286.000 kubikmeter drikkevand. Og det er altså noget af en sjat, da en normal husstand bruger cirka 40 kubikmeter om måneden. Det betyder, at hver af de sigtede har fået gratis vand i gennemsnitligt ti år.

 

Mange af vand-tyvene er dog virksomhedsejere, der normalt bruger mere, end en gennemsnitsfamilie.

 

Vandtyveriet blev afsløret ved brug af avanceret geo-radar-udstyr.

 

Ud over bedrageriet kunne de ulovlige tilslutninger have forårsaget alvorlige skader på vandforsyningsnettet, oplyser politiet. Dette kunne også have ført til et fald i vandtrykket for andre forbrugere, lækager på rørene og vandlommer, som kunne betyde fare for underlaget for nærliggende bygninger.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.