Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Afsløring: USA-ambassades karakterbog

Skrevet af Pia Bruun, man, 06/12/2010 - 11:48

Samfund og Politik

Der bliver ikke ligefrem givet topkarakterer, når amerikanske diplomater skal give deres ærlige mening om Spaniens regering.

Der bliver ikke ligefrem givet topkarakterer, når amerikanske diplomater skal give deres ærlige mening om Spaniens regering.

Det fremgår af Wikileaks afsløringer af flere tusinde hemmelige dokumenter om den amerikanske regerings syn på Spanien.

I et hemmeligtstemplet dokument fra den forhenværende amerikanske ambassadør i Spanien, Eduardo Aquirre, bliver ministerpræsident, José Luis Zapatero, beskrevet som en ”dreven politiker, som en kat i junglen, med en uhyggelig evne til at lugte fare eller bytte”.

Undervurderede økonomien

Af oplysningerne fremgår det også, at Spaniens socialistiske regering ikke har haft tilstrækkeligt overblik over den nuværende økonomiske krise.

”Efter et år med værre nyheder end ventet, når det gælder landets økonomi, er kritikken rettet mod Zapatero og hans regering for at have undervurderet de økonomiske vanskeligheder,” skriver den daværende amerikanske ambassadesekretær, Janet Napolitano, i et notat fra den 25. juni 2009.

Zapatero er en snu politiker, en vildkat i junglen. Juan Carlos kan være en formidabel allieret for USA. José Blanco er utroværdig, ser ikke sine samtalepartnere i øjnene.

Ambassaden lægger stor vægt på Zapateros venstrefløjspolitik og vælgernes negative indstilling til USA:

”Han har en medfødt negativ indstilling til USA. For ham er udenrigspolitikken underlagt landets indenrigspolitik, og forholdet til USA kommer derfor i anden række”.

I et dokument omtaltes valgsejren til USA's nuværende præsident, Barak Obama, som godt nyt for forholdet mellem USA og Spanien.

”Det er svaret på Zapateros bønner om et tættere forhold til USA uden at støde hans kernevælgere, der traditionelt er anti-amerikanske”, fremgår det af et fortroligt dokument, skrevet to måneder efter det amerikanske præsidentvalg for to år siden.

Eks-uderigsminiister Miguel Angel Moratinos har gode hensigter, selvom han er egoist, Vicepremierminister, Alfredo Pérez Rubalcaba, ser ud til at være den mest intelligente i regeringen. Kabinetssekretær, Bernardino León, er regeringens gulddreng med stigende indflydelse.

Også den forhenværende amerikanske udenrigsminister Condelezza Rice understregede efter et besøg i Madrid i 2007, at Spaniens regering ikke har de helt store udenrigspolitiske visioner.

”Zapatero er en pacifistisk venstrefløjspolitiker, og han bruger mere sin udenrigspolitik til at score point på den indenrigspolitiske front, end han udnytter de potentialer, der ligger i en aktiv udenrigspolitik eller deltagelse i ambitiøse projekter,” skriver den daværende ambassadør Aquirre.

Men også andre spanske toppolitikere står for skud, når amerikanske ambassade-folk skal give deres vurdering af de mest fremtrædende regeringsmedlemmer. Udenrigsminister, Charme Chacon, bliver kaldt for ”umoden og uerfaren, men med muligheder for en politisk karriere.”

Topkarakter

Højeste karakter får regeringens nyudnævnte næstformand, Alfredo Rubalcaba, der betegnes som ”en stor kapacitet, dygtig og charmerende”.

Netop her sidder Alfredo Rubalcaba i samtale med den nye amerikanske ambassadør, Alan Solomont. Bag hans smilende ansigt gemmer der sig formodentlig en registrering, der efterfølgende sendes direkte til Washington.

Men også kong Juan Carlos står for skud: ”Han kunne være en god allieret for USA, men lægger altid stor vægt Spaniens nationale interesser,” skriver ambassaden.


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.