Afviser det blå kort
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 31/05/2013 - 09:38
Sundhed & sygdom
Dén går ikke, Spare-Spanien! Europa-Kommissionen er klar til at straffe den spanske regering, hvis der ikke omgående bliver ændret praksis, ...
Dén går ikke, Spare-Spanien! Europa-Kommissionen er klar til at straffe den spanske regering, hvis der ikke omgående bliver ændret praksis, så udenlandske turister kan få gratis lægehjælp med det blå sygesikringskort. Spanske sygehuse blæser simpelthen på loven.
EU har givet Spanien en frist på to måneder at få orden i sagerne, så turister ikke behøver at få tegne en privat forsikring eller få tegnebogen frem for at gå til lægen.
Frist på to måneder
Den spanske sundhedsministerier Ana Mata sagde i går, at hun ikke anede, at landets sygehuse afviser det blå sygesikringskort og i stedet krævede dækning gennem en privat forsikring eller kontant afregning.
Ifølge Europa Press har både regeringen og alle regionsregeringerne modtaget en skrivelse fra EU, hvor de har fået to måneder til at undersøge, hvorvidt der er sket brud på reglerne om brug af det europæiske sygesikringskort (EHIC), på dansk kaldet det blå sygesikringskort. Og når der er gået to måneder, skal der være styr på eventuelle problemer.
Ifølge klager fra et stort antal turister har sygehuse og skadestuer kræver fremvisning af en rejsesygesikring eller oplysninger om kreditkort, før man overhovedet ville gå i gang med at behandle. Så det handler altså ikke om, at turister er blevet nægtet behandling, men en ”fejlinformation om, at EU-kort ikke er gyldigt, hvis man har en rejseforsikring”, oplyser kilder inden for det spanske sundhedsministerium.
Europa-Kommissionen har kørt sager mod det spanske sundhedsvæsen siden 2010 og har taget konkrete skridt for at løse problemet, skriver dagbladet El País.
Omkring 500.000 turister henvender sig årligt til spanske sygehuse for at blive behandlet for akutte sygdomme eller kvæstelser, som deres europæiske sygesikringskort giver dem ret til.
Afvist tre gange på Solkysten
Europa Kommissionen nævner et konkret tilfælde, hvor en britisk ”Mr. X” henvender sig til Hospital Costa del Sol i Marbella for at blive behandlet for akut smerte. Han fremviser sit europæiske sygesikringskort, men bliver afvist af tre forskellige administrative afdelinger, der kræver oplysninger om en privat rejseforsikring.
Selv om patienten får at vide, at det kun er en ”formalitet”, og at hans offentlige sygesikringskort bagefter vil dække udgifterne til behandling, bliver hans forsikringsselskab efterfølgende opkrævet 202 euro.
Den britiske Mr X oplyser i sin klage, at han var vidne til, at andre udenlandske turister blev behandlet på samme måde. Klagen stammer fra februar i år.
Tre af de fire klagepunkter fra Bruxelles omhandler ulovlighederne på Hospital Costa del Sol i Marbella, der har hyret et privat firma til at styre opkrævningerne fra udenlandske patienter. Det andalusiske sundhedsvæsen (SAS) indrømmer, at der er konstateret flere klager fra de mere end 7.000 turister. Spanien i Dag har dog talt med flere fra hospitalet, og selv mener de ikke, de gør noget galt. Læs mere her
Forbered dig inden afrejse
Det fjerde klagepunkt stammer fra sygehuset på Ibiza, hvor en britisk turist, som havde brug for akut operation, fremviste sit europæiske sygesikringskort. Efterfølgende modtog hans forsikringsselskab en lille hilsen fra Spanien: en regning på 24.600 euro.
Spanien modtager hvert år mere end 50 millioner turister, hvoraf de fleste stammer fra europæiske lande og derfor har et europæisk sygesikringskort, der skal give dem ret til ”gratis” behandling i ferielandet. Så kræv din ret.
Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, Christel Schaldemose, siger til dr.dk, at det handler om at forberede sig lidt, inden man drager sydpå:
- De kan finde nummeret til den danske sygesikring og tage det med sig til Spanien. For hvis de kommer til skade, og et spansk sygehus afviser at godkende det blå sygesikringsbevis, så skal de kunne ringe hjem til Danmark. Og så er jeg helt overbevist om, at det spanske sygehus stoler på, at de får pengene tilbage fra de danske myndigheder.
Har du oplevet noget lignende, hører vi meget gerne fra dig. Skriv en kommentar herunder eller send en mail til:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.