Afviser forbud mod tyrefægtning
Skrevet af Pia Bruun, tor, 29/07/2010 - 11:47
Samfund og Politik
Det konservative parti angriber nu det forbud mod tyrefægtning, som i går blev vedtaget af det catalanske parlament.
Det konservative parti angriber nu det forbud mod tyrefægtning, som i går blev vedtaget af det catalanske parlament.
Partiets formand, Mariano Rajoy, vil have tyrefægtning sikret ved lov og kamptyre erklæret som ”af nationalkulturel interesse”.
Udtalelsen er baseret på en juridisk rapport, bestilt af ejerne af tyrefægterarenaen ”Plaza de Toros” i Barcelona.
Rapporten konkluderer, at en selvstyrende region ikke har kompetence til at forbyde tyrefægtning, fordi det er staten, der forvalter landets kulturarv.
”Vi kender ikke til nogen region, der har udstedt forbud mod andre sportsgrene som fiskeri, jagt og motorcykler”, siger Mariano Rajoy.
Tyrefægtning kaldes på spansk for ”Fiesta Nacional”, som er beskyttet af forfatningens artikel 149,1. Artiklen giver staten eksklusiv jurisdiktion over den "kulturelle, kunstneriske og monumentale kulturarv i Spanien."
Den konservative leder citerer Garcia Lorca og Valle-Inclán som fortalere for tyrefægtningens betydning for den spanske selvforståelse:
"Tyrefægtning er en del af den spanske kulturarv og er en konstitutiv del af vores sociale virkelighed, bag hvilken ligger et verdenssyn, som tegner vores kultur i den dybeste og mest autentiske del af begrebet, uden hvilken, vi ikke ville være os selv."
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.