Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Alba indlagt på intensiv

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/11/2014 - 11:37

Kendte & kongelige

KENDTE: Hertuginden af Alba bukker under for lungebetændelse og maveinfektion. Lægerne frygter indre blødninger.

Søndag aften blev 88-årige Cayetana Fitz-James Stuart indlagt på hospital Sagrado Corazón i Sevilla. Det skete efter en væsentlig svækkelse af hertugindens helbred.

 

Ifølge kilder tæt på familien led hertuginden af vejrtrækningsproblemer og risiko for, at der ville opstå indre blødninger. Gennem flere dage havde Alba lidt af voldsom kvalme og opkastninger. Det lykkedes for en af Albas betroede huslæger, Dr. Muniaim, at få kontrol over opkastningerne med antibiotika, men også han anbefalede til sidst hasteindlæggelse.

 

Alba blev gift med sin tjenestemand gennem mange år i 2011

 

Hertugindens søn, Carlos Martínez de Irujo, har her til morgen meddelt, at hans mor har det bedre, og at hun nu er flyttet fra intensivafdelingen og er uden for livsfare. Hun er forstsat i en "svær situation, men ikke længere kritisk". Hun er stabil, lyder meldingen.

 

Albas 64-årige mand, Alfonso Diez, har ligesom de øvrige familiemedlemmer og huslægen været ved Albas side siden indlæggelsen.

 

I dag skal Alba gennem en række undersøgelser og analyser for at få fastslået den nøjagtige diagnose.

 

En af verdens rigeste kvinder

Alba er noget af en ener, og den spanske offentlighed elsker den farverige kvinde med den skarpe tunge. Hun hedder i virkeligheden - og tag nu lige en dyb vejrtrækning:

 

María del Rosario Cayetana Paloma Alfonsa Victoria Eugenia Fernanda Teresa Francisca de Paula Lourdes Antonia Josefa Fausta Rita Castor Dorotea Santa Esperanza Fitz-James Stuart, Silva, Falcó y Gurtubay.

 

Ifølge Guiness Rekordbog er hun den adelige med flest titler i verden.

 

Hun er en meget velhavende dame, men den nøjagtige værdi af Albas formue - som delvist forvaltes af en fond - er ukendt. Ifølge El País er hun god for et sted mellem 600 millioner og 3,5 milliarder euro.

 

Det siges også, at hvis man placerede Albas ejendomme side om side, kunne man krydse Spanien uden nogensinde at røre jorden. Læs mere om Alba og se fotogalleri her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.