Sekretær ved ambassade fundet død
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/04/2013 - 10:35
Krimi og katastrofe
Den libyske ambassades førstesekretær i Madrid er blevet fundet død i sit hjem. Der er ingen tvivl om, at hun har været udsat for en forbryd...
Den libyske ambassades førstesekretær i Madrid er blevet fundet død i sit hjem. Der er ingen tvivl om, at hun har været udsat for en forbrydelse.
Liget af 58-årige Faucina MA blev fundet fredag af kvindens datter i hendes lejlighed på Calle Príncipe de Vergara og bar tydelige tegn af at have lidt en voldsom død.
Overfaldet og kvalt
Ifølge oplysninger fra efterforskningen, var der ikke er tegn på indbrud, så hun kan selv have lukket morderen ind.
Den afdøde kvinde led af flere forskellige helbredsproblemer, der oprindelig fik politiet til at udelukke mord. Kvinden blev fundet i sengen med kvæstelser i hovedet, og politiet troede først, at hun var blevet svimmel og faldet. Men obduktionen har efterfølgende slået fast, at kvinden formentlig er blevet overfaldet og kvalt.
Dødsårsagen er endnu ikke endeligt fastlagt, og der er kun blevet offentliggjort sparsomme oplysninger i sagen.
Parlamentsmedlem for Madrid-regionen, Cristina Cifuentes bekræfter, at den libyske ambassadesekretær er død ”under mystiske omstændigheder”, men afviser at give yderligere oplysninger af hensyn til efterforskningen.
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
Sprut dræber hver fjerde trafik-omkommet i EU
Spirituskørsel er fortsat en af de tre hyppigste årsager til trafikdrab i Europa sammen med for høj hastighed og manglende brug af sikkerhedssele.
Spektakulær naturoplevelse i hjertet af Alicante-provinsen
VIDEO: På eventyr på de vilde gangbroer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















