Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Amnesty International støtter Garzón

Skrevet af Pia Bruun, tor, 08/04/2010 - 12:44

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er nu gået ind i debatten om højesterets sigtelser mod den spanske forundersøgelsesdommer...

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er nu gået ind i debatten om højesterets sigtelser mod den spanske forundersøgelsesdommer Baltazar Garzón.

For Amnesty International er der tale om den første sag i verden, hvor en dommer bliver sigtet for at efterforske anklager om forbrydelser mod menneskeheden.

Esteban Beltran, direktør for Amnesty International i Spanien, siger at han er chokeret over højesterets afgørelse og at det er en klar besked til andre lande om forholdene i Spanien når den dommer, som forsøger at efterforske anklager omforbrydelser mod menneskerettigheder i landet, bliver smidt ud.

Også forhenværende statsanklager for antikorruption, Carlos Jimenez Villajeresco, siger at beslutningen om at sætte Garzon på anklagebænken for sin undersøgelse af anklager om forbrydelser mod civilbefolkningen, er mangel på respekt for pårørende til ofrene for Francos militærregime.

Villaresco siger direkte at beslutningen er det samme som at sætte den spanske højesteret til tjeneste for den fascistiske højrefløj.

Anklagerne mod Garzon er rettet af den højreekstremistiske fagforening Manos Limpias, som er med i en sammenslutning, som også tæller andre fascistiske foreninger som Frihed og Identitet og spanske Falangister.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.