Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Andalucía Desafío Doñana - er du klar?

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 14/06/2022 - 10:01

Sport & hobby

VIDEO: Nu er der åbnet for tilmelding til triatlon i nationalpark, men man kan jo også bare se på…

Andalucía Desafío Doñana er en triatlon gennem en af Andalusiens smukkeste naturområder.

Løbet, som er en triatlon, der går gennem forskellige dele af Doñana, afholdes for trettende gang den 1. oktober.

Andalucía Desafío Doñana organiseres af det regionale ministerium for uddannelse og sport med teknisk støtte fra Andalusiens triatlonforbund og i samarbejde med kommunerne Sanlúcar de Barrameda og Trebujena og Doñana Naturområde.

Der er nu åbent for tilmelding.

Sidste frist for tilmelding er den 20. september klokken 23:59, og det koster fra 80 euro. Tilmelder man sig inden den 20. juli, får man 10 euro i rabat.

Desafío Doñana er i dag et af de hårdeste løb, der afholdes i Spanien. Det er en langdistancetriatlon, der består af tre forskellige discipliner: cykling, svømning og løb. Det, der adskiller den fra andre triatlonbegivenheder, er disciplinernes rækkefølge og distance samt dens rute gennem områder af enestående skønhed, såsom Guadalquivirs udmunding og selve Doñana Nationalparken.

Den sidste udgave bragte nogle nyheder med sig med hensyn til ruteafstande, som også er blevet bibeholdt i denne udgave. I cykelsegmentet vil der igen blive tilbagelagt en distance på 80 kilometer gennem forskellige byer i Cádiz-provinsen. Når man svømmer, går de 1,4 kilometer gennem Guadalquivir-flodens udmunding. Og der vil blive løbet 20 kilometer til fods langs Doñana-stranden. 

Højst 250 kan deltage, og starten går klokken 12:00 fra Avenida de Bajo Guía.

Yderligere oplysninger om Andalucía Desafío Doñana findes på det officielle websted

Desafío Doñana har også flere profiler på sociale netværk, hvor man kan blive holde opdateret om konkurrencen:

Facebook

Twitter

Instagram

Se video fra sidste års triatlon:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.