Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Anette Skou væk fra rådhuset i Mijas

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/04/2013 - 12:00

Samfund og Politik


Mange udlændinge går i disse dage forgæves til rådhuset i Mijas, for at få hjælp af sprogkyndigt personale. Men Mijas er blevet storkommun...

Mange udlændinge går i disse dage forgæves til rådhuset i Mijas, for at få hjælp af sprogkyndigt personale. Men Mijas er blevet storkommune, og det betyder omlægning af servicen for udlændingene...

 

De tre ”piger”, Anette Skou, Katja Thirion og Luisa Machen er nemlig flyttet til kommunekontoret i La Cala de Mijas, som fremover vil tage sig af betjeningen af de mange tusinde udenlandske borgere, der bor i kommunen.

 

Der var da heller ikke mange timer til at pakke og flytte i, da udlændingekontoret på rådhuset i Mijas sidste uge fik besked på at rykke til nye lokaler i La Cala.

 

- Det hele er gået ret stærkt, og selv om vi har forsøgt at informere vores udenlandske borgere, så er det klart, at mange går forgæves, siger danske Anette Skou fra de nye lokaler i La Cala.

 

Anette Skou, Katja Thirion og Luisa Machen

 

Storkommune

Kommunen bekræfter over for Spanien i Dag, at der er engelsktalende personer på rådhuset til at informere udlændinge om de nye omlægninger på rådhuset. Derimod er det ikke lykkedes at komme igennem til rådmanden for kommunens udlændingeafdeling, Mario Bravo, for at høre om baggrunden for flytningen og om, hvad man nu gør for at assistere de udlændinge, der har brug for tolke-service på dommerkontoret i Mijas.

 

Kommunen er nu i gang med at oplyse om flytningen af udlændingekontoret på sin hjemmeside.

 

Baggrunden for flytningen er omlægninger på rådhuset i Mijas efter at kommunen sidste år blev erklæret for storkommune. Lokalerne, der tidligere husede kommunens udlændingekontor, vil blive overtaget af et hold teknikere, rådgivere og embedsmænd.

 

Lettere for mange

- Vi ved jo, at hovedparten af kommunens udlændinge bor langs kysten, så for dem bliver det lettere at komme til os, siger Anette Skou, der har været på rådhuset i 28 år - så for hende er der tale om en total omvæltning.

 

- En del af vores arbejde kommer til at foregå på telefon, hvor vi tidligere har kunne ledsage udlændingene til de forskellige kontorer, fortæller hun i et interview til Spanien i Dag.

 

- 42 procent af kommunens indbyggere er udlændinge og tallet er støt stigende, siger Anette, der er koordinator og daglig leder af kontoret i La Cala.

 

Klik her for at høre interview med Anette Skou

 

Midt i La Cala

Kontoret  ligger lige ved rundkørslen i La Cala, og kontoret findes på venstre hånd, lige når man kommer ind ad hovedindgangen

 

 

Udlændingekontorets nye adresse er:

Tenencia de Alcaldia de La Cala,
Bulevar de la Cala nº 45, La Cala,
29649 Mijas Costa


Telefonnumre, fax og e-mail forbliver uændret:

Tel. (34) 952.58.90.10

Fax (34) 952.58.90.11

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.