Antivoldtægt-guide forarger
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/08/2014 - 11:59
Samfund og Politik
Antivoldtægts-guide fra indenrigsministeriet bliver voldsomt kritiseret. Brugere på de sociale netværk kalder ministeriet for at være mandsc...
Antivoldtægts-guide fra indenrigsministeriet bliver voldsomt kritiseret. Brugere på de sociale netværk kalder ministeriet for at være mandschauvinistisk og for at skyde skylden på ofrene.
Listen med ”go'e råd” omfatter, at kvinderne bærer fløjte og gemmer sig bag gardinerne. Oppositionspartierne har også kritiseret guiden og siger, at guiden ikke ruster kvinderne bedre, men snarere gør dem bange.
Det er over en måned siden, at Indenrigsministeriet opstillede de ni punkter til forebyggelse af voldtægt - rettet eksplicit mod kvinder. Punkterne lyder:
- Aldrig blaffe eller sæt dig ind i en fremmeds bil
- Om natten skal du undgå chauffører, der tilbyder et lift ved busstoppesteder. Hvis bussen ikke er fyldt, så sæt dig så tæt på føreren som muligt
- Gå ikke uledsaget på øde steder eller mørke gader
- Hvis du ikke kan undgå at skulle gå gennem mørke og øde områder, så varier din rute. Og køb en fløjte til at skræmme overfaldsmænd væk med
- Undgå at sidde i en parkeret bil om natten på øde pladser, i parker og så videre
- Inden du parkerer din bil, så se dig omkring og forsøg at opfatte enhver mistænkelig person. Gør det samme, når du forlader bilen. Før du sætter dig ind i bilen, skal du kigge ind i den. Der kunne være nogle ubudne gæster krøbet sammen på bagsædet
- Hvis du bor alene, skal du ikke sætte dit fornavn på postkassen - blot initialet. Træk gardinerne for om natten for at undgå at folk kan kigge ind. Lad lyset være tændt i to eller tre værelser, så det ser ud til, at der er flere mennesker i huset
- Undgå at gå ind i en elevator, hvis der allerede er en fremmed i den - især i boligblokke. I alle tilfælde skal du stille dig tæt på alarmknappen
- Hvis der er et forsøg på voldtægt, så prøv at flygt og råb om hjælp. Hvis du ikke kan flygte, så prøv at starte en samtale med voldtægtsmanden med det formål at dæmpe hans interesse og for at købe tid til, at der kan komme hjælp eller, at du får chancen for at løbe væk. I løbet af denne tid skal du lægge mærke og huske til fysiske kendetegn hos overfaldsmanden.
Nogle af kommentarerne på de sociale netværk beskriver dokumentet som frastødende, kvalmende og mandschauvinistisk. Men ikke mindst: listen lægger op til, at det er kvinders egen skyld, hvis de bliver voldtaget. De kunne jo bare have gjort sådan og sådan.
Foreningn 'Stop Voldtægt' er utvetydig i sin kritik og har udmeldt, at "det er uacceptabelt, at et offentligt organ giver os råd mod voldtægt, som er så meget ude af trit med virkeligheden”.
Hvad mener du?
Er det er god idé med sådan en guide, eller skulle man hellere gribe det an på en anden måde? Skriv en kommentar herunder.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.