Aske lukker Málagas lufthavn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/05/2010 - 21:16
Turisme
Tirsdag kl. 17:30 lukkede askeskyen lufthavnen i Málaga, og alle afgange blev indtil videre aflyst. Ifølge www.diariosur.es åbnes trafikken igen...
Tirsdag kl. 17:30 lukkede askeskyen lufthavnen i Málaga, og alle afgange blev indtil videre aflyst. Ifølge www.diariosur.es åbnes trafikken igen tidligst klokken 01 natten til onsdag.
Men det er ikke ensbetydende med, at de mange danskere, der skulle flyve hjem med Transavia kl. 20:00 til København, kommer af sted på på dette tidspunkt.
Lektor fra Roskilde Universitet Lisbeth Schiøtt stod stadigvæk i kø i Málagas Lufthavn kl. 20:30, da Radio Solymar talte med hende: ”Vi ved ingenting. Vi står bare i kø for at få nærmere information. Rygterne lige nu siger, at vi tidligst kommer hjem på torsdag”, fortæller Lisbeth Schiøtt.
Radio Solymar kontaktede derefter Tranavias informationscenter på telefon +45 7010 3060, hvor det blev bekræftet, at flyet fra Málaga til København kl. 20:00 er blevet aflyst.
Det er nu op til passagererne at ændre bookingen med Transavia – eller få refunderet billetten. Der forlyder ikke noget om, at der vil blive indsat erstatningsfly. Man skal med andre ord finde ledige pladser på de kommende ordinære afgange.
Telefonnumre Transavia
Lufthavnen i Málaga: +34 952 105 571
Information og reservation: +34 807 075 022
Kan måske også interessere dig
Historisk lov sætter stop for flere ferieboliger
De Kanariske Øer har trukket nødbremsen.
Trafikken på den spanske himmel har slået rekorden med fem procent
Spaniens luftfartsmyndighed, Enaire, har i år slået alle rekorder.
Smuttur blev til sved på panden, fire liter morgendram og tør bikini
På eventyr i (for mig) ny og spændende naturpark.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















