At gå for gåturens - og din egen - skyld

I en travl og resultatorienteret tid vælger flere at gå bare for fornøjelsens skyld.

I sin nye bog ‘Andar por andar’ (At gå for at gå) kæmper den riojanske journalist Adriana Herreros for at gå den langsomme gåtur som en modreaktion på nutidens febrilske samfund. 

Bogen er et resultat af hendes nyhedsbrev ‘Campo Visual’, hvor hun i over fire år har dokumenteret sine gåture og reflektioner. Herreros, født i Logroño, men i dag bosat i Madrid, anser benene som sin primære transportform i byen.

Modvægt til effektivitet og hastighed

Herreros forsvarer gågaden som en "ydmyg, enkel og langsom måde at bevæge sig på" i en samfundsmodel, hvor hastighed, produktivitet og effektivitet er altomfattende. 

Hendes tekster kombinerer personlige tanker med citater fra filosoffer, tænkere og eksperter i mobilitet, som hun har fundet under sine vandringer. Trods emnets tilsyneladende enkelhed har hendes nyhedsbrev tiltrukket næsten 2.000 faste abonnenter, hvilket overraskede hende.

Udfordringer for kvinder og bydesign

Et helt kapitel i bogen, ‘Pasear sola’ (At gå alene), belyser de udfordringer, kvinder historisk har mødt i det offentlige rum. 

Herreros påpeger, at kvinder ofte har været "sekundære aktører" i byrummet, begrænset af tradition, kultur og ikke mindst frygten for overfald. Hun citerer undersøgelser, der viser, at alarmerende mange unge kvinder føler sig utrygge i det offentlige rum.

Hun kritiserer også bydesign, der ikke prioriterer fodgængere. 

"Mange byers design er meget bilcentrerede" bemærker hun og tilføjer, at fortove ofte er optaget af terasser, er for smalle eller på anden måde ikke tilgængelige for fodgængerne. Denne mangel på fodgængervenlige rum har gjort hende til en "radikal forkæmper for det offentlige rum".

Tid og sundhed som forudsætning

Herreros anerkender, at muligheden for at gå tur af lyst kræver "privilegiet af tid og sundhed". 

For hende personligt er den daglige, formålsfrie gåtur en vital del af fremtiden. Gåture har ikke blot givet hende indsigt i Madrids bydele og beboernes problemer, men også fungeret som en personlig afstresser og kilde til fordybelse i en verden, hvor opmærksomhed konstant udfordres.