Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flodbølge af kræfttilfælde

Skrevet af , ons, 05/02/2014 - 10:14

Sundhed & sygdom


Flere får konstateret kræft i Spanien. Ifølge WHO er det så slemt, at der ligefrem er tale om en ”flodbølge”. I løbet af de seneste fe...

Flere får konstateret kræft i Spanien. Ifølge WHO er det så slemt, at der ligefrem er tale om en ”flodbølge”. I løbet af de seneste fem år er antallet af kræft-tilfælde steget med næsten 10 procent.

 

WHOs Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC ) har offentliggjort sin World Cancer Report 2014, og her forudsiges det,  at der vil blive konstateret 24 millioner kræfttilfælde i 2035.

 

Det nuværende tal er på 14 millioner.

 

Forskerne peger på en faretruende udvikling, der især skyldes forkert kost. De siger, at der er et stort behov for at takle rygning, druk og fedme, hvis man vil begrænse antallet af nye kræft-tilfælde.

 

IARC vurderer, at antallet af dødsfald forårsaget af kræft i løbet af de næste 20 år vil stige fra fra 8,2 mio til 13 mio. om året.

 

Ikke kun skidt nyt

Selvom der er flere tilfælde af kræft, viser det sig at færre dør af sygdommen end for fire år siden. 11,9% færre personer i Spanien har mistet livet på grund af kræft.

 

Det skyldes forbedringer i behandlingen, og ikke at folk er blevet klogere.

 

De bedre behandlingsmuligheder skal dog ikke være en sovepude for befolkningen. Dr. Bernard Stewart, der er en af forskerne bag rapporten, siger at man ikke kan behandle sig ud af problemet. 

 

Han mener, at forebyggelse spiller en afgærende rolle i bekæmpelse af de stigende tilfælde af kræft,  vi oplever overalt i verden.

 

Dårlige vaner

Kræft er den næststørste dødsårsag i landet.

 

I Spanien bliver der hvert år konstateret hen ved 215.000 ondartede tumorer. Tallet forventes at stige til 227.000 næste år .

 

Rapporten understreger, at omkring 30 procent af alle kræftdødsfald skyldes, at folk enten vejer for meget, får for lidt frugt og grønt, for lidt motion eller får for meget alkohol og tobak.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.