Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bøde for at skrive på spansk

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 14/12/2010 - 12:08

Samfund og Politik

En restaurant på Mallorca har fået en bøde for kun at skrive på spansk. Ifølge et dekret skal skiltning nemlig også ske på catalansk.

En restaurant på Mallorca har fået en bøde for kun at skrive på spansk. Ifølge et dekret skal skiltning nemlig også ske på catalansk.

Restaurant Click i Palma de Mallorca har som den første på Balearerne fået en bøde på 100€ for ikke at skrive på catalansk på skilte med ”no-fumar” (rygning forbudt), der var sat op i restauranten. Ejeren af restauranten har fået besked på at skifte alle skilte ud med nye, hvorpå forbudet står skrevet både spansk og catalansk.

I dommen står der, at ”De skilte, der er i lokalet, er kun skrevet på spansk. Der mangler det andet officielle sprog på Balearerne”.

Ifølge rygeloven af 2005 skal skiltning vedrørende tobak og forbud stå både på spansk og på øvrige officielle sprog.

I Catalonien og på Balearerne har lokalregeringen mulighed for at idømme bøder på op til 60.000€, hvis kravet om skiltning på begge sprog ikke overholdes. Der er indledt 21 sager i forbindelse med forkert skiltning. Her drejer stort set alle sig om lokaler, der kun skilter på udenlandske sprog som engelsk, tysk og kinesisk.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.