Bøde for at snakke
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 17/12/2013 - 09:26
Fly & trafik
Du må hverken se på eller snakke med passagererne, når du kører bil. I hvert fald skal du først lige tjekke, at politiet ikke holder øje m...
Du må hverken se på eller snakke med passagererne, når du kører bil. I hvert fald skal du først lige tjekke, at politiet ikke holder øje med dig.
En 41-årig bilist har fået en bøde for at snakke for meget med en passager, da han kom kørende i en varevogn på strækningen mellem Arucas og Teror på Gran Canaria.
Bøden, der er på 80 euro, begrundes med, at manden begik lovbrud ved at tale med og se på sin medpassager ”gentagne gange”. Og det må man åbenbart ikke.
I brevet fra færdselspolitiet står der ordret, at manden har fået en bøde, fordi han har ”kørt en bil uden at have opmærksomheden rettet permanent mod kørslen og for at samtale med sin passager gentagne gange”.
Troede det var en spøg
I en udtalelse til radiostationen Cadena Ser siger synderen, Armando C.S. fra Agaete på Gran Canaria, at han blev noget overrasket over bøden. Faktisk troede han først, at det var en spøg.
Han erkender, at han talte med sin passagerer på strækningen, men hævder, at det har været en normal samtale, som ofte opstår under kørsel.
Bøden er på 160 euro, men Armando slipper med at betale 80 euro, hvis han betaler inden 2. januar. Snak med sin passager regnes for en mindre færdselsforseelse, og der får han 50 procent rabat, hvis han betaler hurtigt.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.