Bøde til forældre med skolebarn uden skole
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 11/05/2011 - 11:40
Samfund og Politik
Man slipper ikke gratis fra at lade være med at sende sine børn i skole. Det er ingen nyhed, men nogle forældre vil bare ikke tage ved lære.
Man slipper ikke gratis fra at lade være med at sende sine børn i skole. Det er ingen nyhed, men nogle forældre vil bare ikke tage ved lære.
Retten i Jaén har idømt forældrene til en 14-årig pige en bøde på 540 euro for ikke at have sendt hende i skole fra 2008 til 2009. Selv om skolenledelsen flere gange gjorde forældrene opmærksomme på, at pigen ikke var mødt op til undervisningen, gik der tre måneder, før pigen endelig startede i skole efter sommerferien 2008.
Året efter gentog historien sig. Pigen mødte ikke op efter sommerferien, og efter 20 fraværsdage besluttede myndighederne at gribe ind. Sagen er nu endt med, at forældrene har fået en bøde på 540 euro, og pigen er tvunget til at gå 7. klasse om, fordi hun ikke kan følge med i undervisningen.
Ikke enestående tilfælde
Også andre steder i Sydspanien er der problemer med familier, der ikke sender deres børn i skole. I La Línea de la Concepción har 84 forældre fået bøder på hver 150 euro for ikke at sørge for, at deres børn følger den lovpligtige undervisning. Her er der sager, hvor børnene har haft mere end tre måneders fravær. Læs mere her
I flere tilfælde hævder forældrene, at de ikke var klar over, at deres børn ikke havde været i skole.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.