Børn fandt menneskeskelet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/03/2013 - 07:00
Krimi og katastrofe
To børn fandt i sidste uge et menneskeskelet i en mine i Torrent, Valencia. Det oplyser politiet, som mener, at der er tale om resterne af en m...
To børn fandt i sidste uge et menneskeskelet i en mine i Torrent, Valencia. Det oplyser politiet, som mener, at der er tale om resterne af en mand, der er død for under fem år siden.
Politiet vil nu gennemgå rapporter over savnede personer fra 2008 til 2012 for at finde frem til mandens indentitet.
Ifølge Guardia Civil er der ikke tegn på, at manden har været udsat for overfald eller mord i selve minen. De mener derfor, at hvis der er tale om en forbrydelse, er liget blevet efterladt på stedet, efter at drabet har fundet sted.
Der er ingen synlige spor af vold på knoglerne - ingen brud eller huller i kraniet, oplyser officererne.
Der blev fundet et par briller og rester af herretøj i nærheden skelettet. Politiet har siden været på jagt i området for flere knogler, og skelettet er sendt til retsmedicinske undersøgelser.
Børnene gjorde det uhyggelige fund i en mine i et indhegnet område, der ikke har umiddelbar adgang for offentligheden.
Det er det tredje skelet, der er fundet i Valencia-provinsen i løbet af de seneste to måneder. De to andre dukkede op på en bakketop i Dos Aguas og i et bambus-krat i Alboraya.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.