Baby-tyve-nonne er død
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 25/01/2013 - 09:21
Krimi og katastrofe
Søster María, der var hovedsigtet i en omfattende sag om tyveri og ulovlig adoption af babyer i perioden fra 1950 til 1980'erne, er død i...
Søster María, der var hovedsigtet i en omfattende sag om tyveri og ulovlig adoption af babyer i perioden fra 1950 til 1980'erne, er død i Madrid.
Sor María, som hun kaldes, var alvorligt syg, og det betød blandt andet, at hun ikke dukkede op til et retsmøde den 18. januar. Hun stod anklaget for at have bortført og solgt to babyer, der kom til verden på klinikken Santa Cristina i Madrid i 1981.
Det er baby-tvillingernes mor, Purificación Betegón, der har anmeldt den aldrende nonne for at stå bag børnenes forsvinden.
Tager oplysninger med i graven
Sor María døde tirsdag og blev begravet allerede torsdag, oplyser kilder ved foreningen for forsvundne babyer, SOS Bebés Robados, der har anlagt flere sager mod nonnen.
Men søster María var kun én brik i spillet, og selv om hun nu tage vigtige oplysninger med sig i graven, fortsætter sagen, siger kilder fra foreningen.
Den afdøde nonne arbejdede som assistent på fødeklinikken i den periode, hvor der forsvandt flere nyfødte babyer. De nybagte mødre fik at vide, at deres barn var dødfødt, men den forklaring har siden vist sig at være løgn.
Det er lykkedes for enkelte ”stjålne” babyer at genfinde deres forældre mange år efter at tyveriet har fundet sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.