Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Babyen i brønden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 25/06/2013 - 11:38

Krimi og katastrofe


Moderen til den nyfødte babydreng, som natten til søndag blev fundet i en brønd i Alicante, blev her til morgen stillet for en dommer. Den 26...

Moderen til den nyfødte babydreng, som natten til søndag blev fundet i en brønd i Alicante, blev her til morgen stillet for en dommer. Den 26-årige kvinde, der er spansk statsborger, er sigtet for mordforsøg.

 

Kvinden forsøgte at skjule sin graviditet over for naboerne i ejendommen. Hun bildte dem ind, at årsagen til den voksende mave var en cyste, og at hun snart skulle opereres.

 

Sandheden var dog, at kvinden var højgravid, men at hun ikke ønskede at få sit barn. Derfor smed ham i afløbet, efter at hun den 21. juni fødte hjemme i lejligheden i Calle Benissa nummer fire i Virgen del Carmen-kvarteret, Alicante.

 

Kvinden henvendte sig efterfølgende på sygehuset og fortalte, at hun havde aborteret, og hun blev indlagt til undersøgelse. Men søndag blev den lille dreng altså fundet i en samlebrønd i ejendommen, hvor kvinden boede, efter naboerne hørte pibe-lyde. Læs mere her

 

Kvinden har siden tilstået sin forbrydelse og siger, at hun aldrig ønskede sit barn og ikke havde haft penge til at få en abort.

 

Den lille dreng er indlagt i respirator. Hans tilstand betegnes som alvorlig, men han meldes uden for livsfare.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.