Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bankerne holder på tomme lejligheder

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 16/12/2014 - 11:00

Bolig

BOLIG OG SAMFUND: Plan om at hjælpe hjemløse familier får ikke megen opbakning.

Palma de Mallorca-kommunen har besluttet at genhuse hjemløse familier, der ikke har været i stand til at klare betaling af boliglån eller husleje. Men bankerne siger nægter at leje tomme boliger ud billigt til sociale formål.

 

Det skriver Diariodemallorca.es

 

Byrådet har udarbejdet en plan for genhusning og sociale ydelser til hundredvis af boligløse familier i Urbanismo de Cort-området. Kommunalbestyrelsen har vedtaget at betale op til 300 euro i månedlig tilskud til husleje til banken i et år.

 

Men bankerne forholder sig afvisende.

 

Palmas viceborgmester, Jesús Valls, oplyste efter et møde i teknisk udvalg sidste uge, at ingen af de pengeinstitutter, som byrådet har rettet henvendelse til, har stillet nogen tomme ejendomme til rådighed.

 

Undskyldningerne

Sparekassen La Caixa oplyser, at den ”selv har sit eget sociale genhusningsprogram”, hvilket er blevet bekræftet af repræsentanter for kommunens oppositionspartier.

 

Men samtlige øvrige banker begrunder afvisningen med, at de tomme boliger er i så dårlig stand, at de er uegnet til beboelse, eller også at de til salg og derfor ikke kan lejes ud.

 

Dermed må myndighederne skyde en hvis pil efter planen om genhusning af de mange hjemløse familier. Det sker på trods af, at der ifølge kommunale kilder står mindst 3.700 boliger tomme i Palma de Mallorca.

 

Viceborgmesteren hævder - på trods af heftig kritik fra kommunale oppositionsgrupper - at bankerne har været imødekommende, når det gælder om at finde en løsning om henstand i sager om gælds-truede boligejere.

 

- Vi har med succes løst 122 sager ud af 320 henvendelser, siger Jesús Valls.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.