Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bankia-aktien styrtdykker

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/05/2012 - 12:13

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Afnoteringen i fredags på børsen i Madrid og den efterfølgende beslutning om at tilføre den skrantende bank yderligere 19 milliarder euro, h...

Afnoteringen i fredags på børsen i Madrid og den efterfølgende beslutning om at tilføre den skrantende bank yderligere 19 milliarder euro, hjalp ikke lige umiddelbart på makedets trang til at slippe af med aktien for næsten enhver pris.

 

De mange ekstra milliarder fremgår af regeringens omstruktureringsplan, som blev offentliggjort fredag.


Mandagens notering af Bankias aktier startede først kl. 9:20 og faldt omgående med 26,75 procent.


Kl. 11:55 var faldet dog reduceret til 13,57 procent.


Ikke et lån

Bankens nye formand, José Ignacio Goirigolzarri, forsikrer, at banken ikke behøver flere indskud, og at de 19 milliarder euro fra staten ville komme i juli.

 

De mange milliarder, der kommer lige i kølvandet på den første milliard-indsprøjtning for få uger siden, er ikke et lån, siger bankens ledelse.

 

- Vi taler om en kapitaltilførsel, som vil skabe øget værdi for aktionærerne, uanset om det så er til fordel for staten eller for resten af de private investorer, siger Goirigolzarri, som mener, at ”statsstøtten på de 19 milliarder er en god nyhed”.


Ud af Iberia moderselskab

Bankia solgte i dag sin store aktiepost i IAG, moderselskabet for Iberia og British Airways. Banken ejer nu alene 12 procent af Iberia, hvilket dog fortsat betyder, at banken er selskabets største aktionær.


Samtidig med oplysningerne om Bankias rutsjetur på børsen steg risikopræmien på spanske ti årige statsobligationer til et nyt historisk højdepunkt på over 510 basispoint.


Indsprøjtninger ikke slut

I mellemtiden har Spaniens regering meddelt, at der skal overføres 30 milliarder i tilskud til tre andre kriseramte banker: Catalunya Caixa, Novagalicia og Banco de Valencia.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.