Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Banksalg koster skatteyderne 12 milliarder

Skrevet af , tor, 24/07/2014 - 01:00

Penge & Forbrug


Skatteyderne er blevet mere end 12 milliarder fattigere, efter at en af Nordøstspaniens største banker, Banco Catalunya, er blevet solgt til l...

Skatteyderne er blevet mere end 12 milliarder fattigere, efter at en af Nordøstspaniens største banker, Banco Catalunya, er blevet solgt til landets næststørste bank, BBVA, for en slik.

 

BBVA slog konkurrenterne Santander og CaixaBank i sit bud på den kriseramte catalanske bank, som forinden havde modtaget 12.500.000.000 euro i offentlig støtte fra statens redningsfonde.

 

"BBVA har gjort et godt køb. Med handlen har vi fået en større tilstedeværelse i Cataloniens dynamiske marked," oplyser banken i en erklæring.

 

Prisen for den kriseramte catalanske bank var 1,2 milliarder euro.

 

Dermed har staten eller skatteyderne, der ejede 66 procent af Banco de Catalunya, mistet 11,8 milliarder i forhold til de 12,5 milliarder, der oprindeligt blev pumpet ind i banken for at undgå konkurs.

 

Det er tæt på de 13,8 milliarder landets konservative regering skar ned på uddannelse og sundhedspleje under de såkaldte finanspolitiske stramninger og budgetnedskæringer, der har været centrale for regeringens politik, siden den kom til magten i 2011.

 

En mere på vej

Den næste bank, der blivet skippet af sted i forbindelse med en ”konsolidering” af det spanske bankvæsen, er den konkursramte Bankia.

 

Banken tabte mere end 19 milliarder euro ved fejlinvesteringer og korrupt ledelse og måtte bede sine eurozone-partnere om et tilskud på et redningslån på 4,1 milliarder for at holde banken oven vande.

 

I henhold til et krav fra Den Europæiske Union har landets regering nu fået en frist frem til 2017 for at afsætte sine 68 procent af aktierne i Bankia.

 

Nye tal viser, at den slagne spanske banksektor har haft et tab på 33 milliarder euro som følge af fejlinvestering og dårlig ledelse under krisen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.