Barcelona og Valencia ramt af uvejr
Skrevet af Pia Bruun, fre, 20/08/2010 - 11:40

Vejr og natur
Uvejret over Spanien holdt i går sit indtog langs østkysten, hvor der blev registreret hundredevis af oversvømmelser.
Uvejret over Spanien holdt i går sit indtog langs østkysten, hvor der blev registreret hundredevis af oversvømmelser.
En person er omkommet og flere er kommet til skade. Værst ramt er Tarragona og store dele af Alicante.
I Tarragona indløb der 150 rapporter om skader efter uvejret. Vandet løb ind i huse, garager og i kældre, som på billedet i denne artikel, der er taget ved boligkvarteret Sant Salvador i El Vendrell, Baix Penedès.
Der opstod 10 km. Kø på AP-7 i Tarragona, der er den vigtigste hovedvej i regionen. Der skete ingen alvorlige uheld, men rockfestivalen Cambrirock, i Cambrils, måtte aflyses på grund af det dårlige vejr.
En mand er omkommet, en kvinde kvæstet, og der er registreret 322 sager om ødelæggelser og oversvømmelser i de tre provinser i La Comunitat Valenciana, hvor der i går faldt 57 mm. nedbør i løbet af få timer. Værst ramt er kystområderne, som f. eks. Benicarló, Castellón. I Benicàssim måtte kystvæsnet i går rykke ud for at redde en surfer, der var blevet overrasket af uvejret.
En 40-årig mand blev i går dræbt, da han blev ramt af en mur, der styrtede sammen. Uheldet skete på stranden La playa del Arenal i Burriana. Manden kom gående netop som et redskabsskur væltede og brasede sammen i den hårde vind. En kvinde blev også ramt, men slap med lettere kvæstelser.
Der er også meldinger om flere trafikuheld. Der var i går meget tæt trafik på motortrafikvej A-3 på strækningen ved Villargordo del Cabriel i Valencia Provinsen og landevej CV-86 mellem Alicante og Elche var en overgang spærret.
Der blev registreret 57 mm nedbør i Benicarló, Castellón, 46 mm i Benassal, Castellón og 30,5 mm i Pallás, Valencia.
Uvejret er nu trukket nordpå, og der er udsigt til generel opklaring over hele landet i dag.
Kan måske også interessere dig
Kongelige tapas, nuttet narkobetjent, Murcias smukkeste strand og dagens helt redder ferien
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Regeringen godkender 40.000 boliger og 2.400 byggegrunde til billig leje
Boligerne vil blive en del af det offentlige boligfond for altid og uden ekstra omkostninger.
Årets mest magiske og vilde julebelysninger
Meget kan man sige, men spanierne gør aldrig noget halvt!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.