Bebuder togstrejke midt i juletiden
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 28/11/2024 - 07:00

Fly & trafik
Forhandlingsudvalget mødes igen den 13. og 20. december.
Tirsdag meddelte ‘Sector Federal Ferroviario de la Confederación General del Trabajo’, SFF-CGT, at forhandlingerne med togselskabet iryo var sluttet uden en aftale.
Derfor har de indkaldt til 10 dages strejke, der - ikke helt tilfældigt - falder sammen med den lange weekend i december og midt i julen og nytåret. Det kan altså skabe rigtig meget ballade.
Ender det i strejke, vil myndighederne dog som vanligt udstikke krav til minimumsservice, så togene kommer ikke til at holde helt stille.
Fagforeningen har i en erklæring, som EFE har offentliggjort, meddelt, at den i lyset af iryos ledelses afvisning af at finde en løsning på medarbejdernes krav fortsætter de strejker, som den har bebudet, og specificerer tidsplanen for dem.
De ti dages strejke vil finde sted den 5., 6., 8., 9., 23., 24., 25., 30., 31. december 2024 samt 1. januar 2025.
CGT har gentaget, at selskabet ikke har udbetalt nattillæg til de ansatte i to år, og at konduktørerne ikke får diæter som den eneste gruppe på iryo.
Ifølge fagforeningen har virksomhedens ledelse “til hensigt at forlænge forhandlingsprocessen for fortsat at spare en del af lønnen”.
CGT har dog tilkendegivet, at man vil deltage i møderne i forhandlingsudvalget den 13. og 20. december for at forsvare retten til tillæggene, men det sker uden at give afkald på strejkevarslet.
Kan måske også interessere dig
Ryanair sagsøger endnu en ballademager
På vej mod Marrakech, men tvunget til at lande i Sevilla.
Mad for 53 millioner euro smidt ud, kabeltyveri rammer over 10.000 togpassagerer, Juan Carlos I fri for skattesvig og politimorder anholdt
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder ...
Kom med til et sted, der tager pusten fra selv den mest erfarne rejsende
Lidt af det hele, men en særlig form for paradis.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.