Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Becker skal betale

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 13/07/2012 - 12:19

Kendte & kongelige


Det blev til et stort nederlag for den tidligere tennisstjerne Boris Becker, som efter et langvarigt retsligt opgør på Mallorca nu må bide i ...

Det blev til et stort nederlag for den tidligere tennisstjerne Boris Becker, som efter et langvarigt retsligt opgør på Mallorca nu må bide i det sure æble og finde den store pengepung frem.

 

Helt præcis 430.351 euro må den forhenværende verdensmester betale til entreprenørselskabet Melchor Mascaró for ombygning af Beckers luksusvilla i Artà.

 

Smider aben frem og tilbage

Sagen har været for retten i Palma de Mallorca i et års tid, efter at den Mallorca-glade tysker havde nægtet at betale en regning for VVS- og murerarbejde samt anlæggelse af en basketball-bane på hans ejendom.

 

Boris Becker hævder, at det ikke var ham, der havde bestilt håndværkere til ejendommen, men derimod hans tidligere tyske kompagnon, Matthias Kühn.

 

Kühn nægter for sin del at have noget med bestillingsarbejdet at gøre, og hvis ikke eks-tennisstjernen beslutter at anke dommen, så man han altså gribe til lommerne for betale sin gæld.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.