Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bedre og billigere telefoni

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 16/09/2013 - 09:42

Penge & Forbrug


Forældet lov bliver nu endelig ændret, og det kommer forbrugeren til gode i form af øget konkurrence, lavere priser, større valgfrihed og be...

Forældet lov bliver nu endelig ændret, og det kommer forbrugeren til gode i form af øget konkurrence, lavere priser, større valgfrihed og bedre dækning.

 

En ny telekommunikations lov skal gøre det lettere for operatører at oprette internet og mobilnetværk, og dermed får kunderne mere for pengene og et bedre produkt.

 

Den eksisterende lov inden for sektoren går helt tilbage til 2003 og er dermed forældet, eller som industriminister José Manuel Soria siger: Intet er, som det var for ti år siden, når det gælder telekommunikation.

 

Bredbånd, 4G-mobiltelefoni og højhastigheds-forbindelser er nu normen, og det har tvunget regeringen til at revidere loven, siger Soria.

 

Det er regeringens mål at øge konkurrencen, forbedre den offentlige service, fjerne bureaukrati og overdrevne juridiske krav for at give operatørerne mulighed for at vokse og udvikle deres netværk.

 

Det vil blive lettere at etablere netværk, eftersom flere miljø-og byplanlægningsmæssige licenskrav vil blive fjernet, ligesom det bliver sværere for grundejerforeninger og beboerforeninger at blokere for adgangen til opsættelse af nye, hurtige forbindelser.

 

Operatørerne vil også få tilladelse til at benytte sig af kanaler, som tilhører andre firmaer, eller som er offentligt ejet.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.