Spansk vin er størst og billigst
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 19/03/2014 - 11:22
Penge & Forbrug
Spansk vin hitter vildt i udlandet, og sidste år var Spanien verdens største vinproducent. Men bortset fra nordmændene er spanierne de europ
Spansk vin hitter vildt i udlandet, og sidste år var Spanien verdens største vinproducent. Men bortset fra nordmændene er spanierne de europæere, der drikker mindst vin, så der er i dén grad også brug for at eksportere.
Vinproducenterne på Jesús del Perdon-kooperativet smilede bredt i august sidste år: mikset af årets regn og sol havde været helt perfekt, og der var udsigt til en rigtig god høst. De tog fejl – det blev større end stort!
Det skriver thelocal.es
De største i verden
Den vanvittige høst i 2013 gjorde Spanien til verdens største vinproducent, og det tvang vinproducenterne til at konkurrere i udlandet i et hårdt marked i forsøget på at få afsat overskuddet.
Spaniens producerede i alt 50 millioner hl (6,7 milliarder flasker) vin i 2013 , hvilket er en svimlende stigning på 41 procent i forhold til 2012 , lyder det fra det spanske landbrugsministerium. Det er dog ikke officielle tal endnu.
Ministeriets tal for den spanske produktion overstiger både den italienske og franske vinindustri, der tegnede sig for henholdsvis 47 millioner og 42 millioner hl.
De endelige produktionstal bliver først offentliggjort til maj, men hvis det holder stik vil det give Spanien en alternativ branche at sætte sin lid til, efter boligboblen brast og har lagt landet ned siden 2008.
Selv Rafael del Rey, direktør for Spansk Vinmarked-observatorium, erkender, at han er overrasket over, at Spanien blev verdens største vinproducent i 2013.
Satsning har givet pote
Mens vejret hjalp med masser af solskin krydret med nok regn til vinstokkene, så er førstepladsen også et resultat af en øget produktiviteten i den spanske produktion. Der er ifølge del Rey brugt mange år at investere i at forbedre vinmarkerne, og det har nu givet pote.
For 25 år siden havde de spanske vinmarker et gennemsnitligt udbytte på 17 hl pr ha, hvilket ifølge eksperter er meget lavt. Men i de senere år har udbyttet nået omkring 50 hl pr ha.
Flere druer, hurtigere plukning, mere vin!
Ældre, mindre produktive vinstokke er blevet skrottet og erstattet, og vinmarkerne effektiviseres ved så vidt muligt at erstatte mennesker med maskiner i plukningsarbejdet.
- Vinmarkernes produktivitet er forbedret mærkbart, siger del Rey.
Spaniere er ligeglade
Men ét problem for vinproducenterne er, at spaniere som regel foretrækker en kold caña i solen, og dermed kan de ikke rigtig hjælpe til med den voksende produktion.
- Bortset fra Norge, er Spanien er det land med det laveste vinforbrug per indbygger i Europa, siger Pau Roca, generalsekretær for den spanske vin føderation.
Naaaah - stik mig en øl, siger spanierne
For bare otte år siden blev det meste vin fremstillet i Spanien faktisk drukket her, men ifølge del Rey bliver størstedelen nu eksporteret.
- I de seneste to år har Spanien eksporteret mere end dobbelt så meget vin, som der bliver indtaget her til lands, siger han.
En kamp mod kendisser
Lad os lige vende tilbage til Jesús del Perdon-kooperativet i Castilla-La Mancha-regionen, hvis vindmøller og slotte danner rammen om Miguel de Cervantes klassiske roman 'Don Quixote'. Her kan man kun nikke genkendende til ordene fra Pau Roca.
Gruppen består af 682 producenter i den centrale spanske region, og for bare et enkelt årti siden, eksporterede kooperativet kun 20 procent af sin samlede produktion. I dag ryger 86 procent til udlandet.
Men eksport er ikke altid nogen dans på roser.
Mens Castilla-La Mancha tegner sig for over halvdelen af landets vinproduktion, skal regionens producenter kæmpe for at adskille sig fra de verdenskendte navne som La Rioja og Cava.
Svært at kæmpe mod en kendis som La Rioja
- Desværre er vin fra vores region stadig ikke tilstrækkeligt værdsat. Særligt halter det på det udenlandske marked, siger kooperativets vitikulturist, Jorge Martinez.
Og konkurrencen i den lavere ende af markedet er hård. Spansk vin generelt sælger til halv pris af franske vine og vinhandlere i Castilla-La Mancha er tvunget til at holde deres priser nede.
Vitikulturist Martinez siger, at de 11 forskellige vine, kooperativet producerer under eget varemærke, sælger for mellem en og seks euro per flaske.
Mens den voksende produktion og nødvendigheden af at eksportere mere udgør en udfordring for de spanske vinproducenter, er det en gylden mulighed for regeringen, som satser på, at eksporten kommer til at sætte gang i et tiltrængt økonomisk opsving.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.