Benidorm bider fra sig
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/08/2012 - 14:15
Rejser & oplevelser
Det seneste stykke tid har britiske medier fortalt kritiske historier om Benidorm, skriver diarioinformacion.com. Eksempelvis kalder The Sun kys...
Det seneste stykke tid har britiske medier fortalt kritiske historier om Benidorm, skriver diarioinformacion.com. Eksempelvis kalder The Sun kystbyen for ”Benidoom” og fortæller om noget nær en spøgelsesby, hvor turisterne har forladt stedet.
Turister og lokale residerende støtter dog Benidorm som turistdestination, på trods af en stigende kriminalitet.
Vil skræmme turister
De mener, at britiske medier blot prøver at skræmme folk fra at rejse dertil. For ifølge dem lever byen i bedste velgående, med masser af turister der vender tilbage år efter år. Selvfølgelig kan der være lommetyve, men ikke flere end så mange andre steder.
Borgmesteren af Benidorm, Agustin Navarro, inviterer de kritiske journalister fra The Sun på en uges ferie i byen, så de kan lære at kende virkeligheden.
Uretfærdigt udstillet
The Sun beskriver byen som værende fuld af overfald, røverier, tyverier, narkohandel og prostitution.
Både hoteller og de lokale myndigheder føler sig uretfærdigt udstillet og mener, at det er et urealistisk billede, og at der må være en skjult dagsorden, måske for at aflede turister til andre destinationer eller for at holde på de britiske turister i England.
Navarro sagde i går, at Benidorm er en af de sikreste byer i Europa, og at statistikken beviser det. Men han indrømmer dog også, at der altid vil opstå kriminelle aktiviteter i turistområder. Borgmesteren mener dog, at byen forbedrer sig fra dag til dag, og at de har planer om at implementere nye sikkerhedsforanstaltninger.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.