Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vildt billigt brændstof

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 24/10/2014 - 07:49

Penge & Forbrug


Tank bilen op nu! Brændstofpriserne er faldet til det laveste niveau siden 2011, men en svag euro hindrer at forbrugeren får det fulde udbytte...

Tank bilen op nu! Brændstofpriserne er faldet til det laveste niveau siden 2011, men en svag euro hindrer at forbrugeren får det fulde udbytte af situationen.
 

 

Benzinpriserne er i løbet af den seneste uge dykket med 2,8 procent – eller fire cent per liter – og lander nu på 1,352 euro per liter. Diesel er blevet 1,8 procent billigere og koster nu under 1,30 euro literen.

 

Benzinpriser falder langsomt, stiger hurtigt


Målt på årsbasis er brændstofpriserne faldet hele 3,9 procent.
Årsagen er et fald i priserne på råolie, som er på det laveste niveau i mange år. Til gengæld har en devaluering af euro i forhold til dollar sat en dæmper på nedgangen i priserne på det europæiske marked.


 

Ifølge den spanske oliebrancheforening, La Asociación Española de Operadores de Productos Petrolíferos (AOP), afspejler priserne på landets tankstationer det fald, der har været i priserne på de internationale markeder.


 

Forbrugerorganisationer kriserer til gengæld, at der går lang tid, før en nedgang i priserne slår igennem hos forbrugerne.
Men der ikke går lang tid, før stigende oliepriser slår igennem i priserne på tankstationerne, oplyser foreningerne.

 

Stort fald senester uge

Med de nye priser koster det nu 74,3 euro at fylde 55 liter benzin på bilen, eller 2,20 euro mindre, end for en uge siden.
For diesel er prisen 70 euro, eller 1,3 euro mindre end sidste uge.

 

Den spanske oliebrancheforening understreger, at brændstofpriserne i Spanien ligger betydeligt under niveauet i Eurozonen. Her ligger benzinpriserne gennemsnitlig på 1,518 euro og på 1,326 euro, når gælder diesel.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.