Besked fra dødstoget

Klokken 20:45 onsdag sendte Susana Relaño en besked til sin mand, Arcadio : ”Accidente. Ni Sé si saldré. Me ahogo. Aplastada” (Ulykke. Ved ikke, om jeg kan komme ud. Jeg bliver kvalt. Mast). Herefter fulgte de længste fem minutter i Arcadios liv.

Arcadio stod på togstationen i A Coruña og ventede på sin hustru, 46-årige Susana fra Madrid, da den forfærdelige besked fyldt med slåfejl tikkede ind på hans telefon.

- Jeg gik løb hen til dem, der arbejdede på stationen, men de fortalte, de ikke vidste noget om en ulykke, siger Arcadio til El País.

Klokken 20.50 kom der en ny besked via Whatsapp:

'Toy a sqlvoq' – igen med mange slåfejl, men der skulle stå: 'Estoy en salvo' (Jeg er i sikkerhed)

Mirakel i blodbadet

Susana havde kun fået nogle skrammer på det ene ben, og hun var næsten flov over at være sluppet stort set uskadt fra ulykken, hvor 78 mennesker døde. Målløs betragter hun sine hænder og arme, hvor der ikke er en skramme.

Allerede klokken et natten til torsdag blev hun udskrevet fra hospitalet, efter at lægerne kunne konstatere, at hun ikke have nogen indre kvæstelser. Hun var helt rask. Det eneste tegn på, at hun var blandt de overlevende, var et stænk blod på hendes hvide håndtaske.

- Da vi blev afsporet, sad jeg og talte med en to-årig dreng ved siden af mig, der var på rejse med sin mor. Pludselig begyndte kufferter og folk at vælte ned over mig. Herefter var der bare skrig og blod. Alle blødte.

Og mor til den lille dreng skreg nonstop: "Hvor er min søn?” Jeg aner ikke, hvad der skete med ham. Jeg håber, at han overlevede, siger hun.

Kravlede i sikkerhed

Susana fjernede arme og ben, der lå på kryds og tværs over hende og skrev beskeden til sin mand.

Hun forlod toget ved egen hjælp, før redningsfolkene ankom, og de evakuerede hende straks. Hun er taknemmelig for, at hun ikke havde tid til at se særligt meget i toget efter ulykken.

Eftersom Susana var en af de første til at blive evakueret, havde hun ingen anelse om omfanget af det blodbad, hun forlod. Først timer senere gik det op for hende, at ambulancerne ikke længere kørte med sårede, men med døde.

- Jeg har en skytsengel, siger hun.

Susana er vendt tilbage til Madrid til begravelsen af hendes gudmor, som sad i en af de andre vogne i dødstoget.