Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Beskeder fra en hellig kriger

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 30/12/2014 - 13:20

Krimi og katastrofe

TERROR: Ung, arbejdsløs marokkaner drog i krig for terrorbevægelsen Islamisk Stat og skrev til sin veninde om det.

Op mod 20 unge mænd fra en enkelt region menes at være taget til Syrien for at kæmpe for terrorbevægelsen Islamisk Stat. Tekstbeskeder afslører del af de unges motiver.

 

"Vi spiser godt, går i designertøj og behøver ikke at stjæle". Sådan skrev en ung marokkansk mand, der tidligere boede i Barcelona, til en veninde fra sit skjul i krigstræning.

 

Mand skal til Syrien for at kæmpe for terrorgruppen IS. Gruppen hygger sig blandt andet med at fodre hunde med levende babyer.

 

I kamp for Gud

23-årige Hassan sendte en række beskeder til sin veninde Fatima, hvori han fortalte om sine planer, skriver den spanske avis El País.

 

"Vi skal til Syrien. Du må ikke sige det til nogen, okay", skrev han til Fatima.

 

Da Fatima spurgte sin ven om, hvorfor han skulle til Syrien, lød svaret: For Allah.

 

God løn til krigerne

Fatima spurgte sin ven, om han mente det alvorligt, og svaret lød:

 

"Ja. Det betaler godt, men det er meget farligt ... Jeg giver dit nummer til en person, så du får besked, hvis der sker mig noget, skrev han.

 

Efter samtalen talte Fatima med sin mor. Hun har arbejdet med unge, der har flirtet med den radikale fortolkning af Islam. Da hun hørte, hvad dattens ven havde skrevet, kontaktede hun politiet.

 

Næste gang Hassan ringede til, optog Fatima samtalen. Han fortalte hende, at han var i Syrien med en ven og nogle andre unge, og at alt var gratis. Han forklarede, at han ikke havde pas og ville få falsk identitetskort.

 

Ikke en unik historie

Det gik op for Fatima, at hun i løbet af de seneste par måneder havde mistet kontakten med flere marokkanske venner. Hun fik mistanke om, at de måske også var taget til Syrien for at slutte sig til terrorgruppen.

 

Catalanske embedsmænd mener, at der siden 2010 er forsvundet mindst 20 personer fra Catalonien, som er draget i hellig krig i Syrien. Hvor mange der er tale om på landsplan findes der ikke nogen opgørelse over.

 

Hassan fortalte Fatima, at han i en butik blev overtalt af en mand til at besøge en moske, hvor han mødte andre unge mænd, der hverken havde arbejde eller tæt familie.

 

Fatimas mor kender mange unge marokkanere, der er kommet ulovligt til Spanien og som har en elendig tilværelse uden penge eller job. Hun siger, at det netop er denne type, som IS forsøger at rekruttere.

 

I december blev en moské i Madrid afsløret som rekrutteringssted for den berygtede terrorbevægelse IS.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.