Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Betjent mister myndighed

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/10/2012 - 11:49

Samfund og Politik


En catalansk politibetjent har fået frataget forældremyndigheden over sin datter, fordi han nægtede at lade hende tale spansk.

En catalansk politibetjent har fået frataget forældremyndigheden over sin datter, fordi han nægtede at lade hende tale spansk.

 

Kendelsen kommer fra en domstol i Cantabrien, der finder, at faderens beslutning om at pigen ikke måtte tale spansk, var en del af hans ”strategi” over for barnets mor.

 

Deformerer virkeligheden

Pigens mor er fra Cantabrien. Parret er skilt, og sagen om faderens besynderlige adfærd endte så i retten, hvor han blev anklaget for at ville afholde sin datter fra at kunne tale spansk med sin mor.

 

Afgørelsen blev truffet den 28. september af dommer Aida Barreda, der leder retten i Santander. Hun sagde, at beslutningen om at fratage faderen forældremyndigheden skyldes hans forsøg på at ”deformere virkeligheden”.

 

Faderen hævder, at anklagerne mod han er løgn og siger, at datteren har talt både spansk og catalansk, siden hun var to år. Han har nu anket afgørelsen til provinsretten.

 

Brænde på bålet

Sagen kommer på et tidspunkt, hvor der er heftig debat om den catalanske nationalisme. Spaniens undervisningsminister, Jose Ignacio Wert, gjorde heller ikke konflikten bedre, da han i går udtalte, at regeringen ønsker yderligere ”spanskundervisning og hispanisering” af skoleeleverne i Catalonien.

 

- Vores interesse er at ”hispanisere” de catalanske elever og at få dem til at føle sig stolte over at være spaniere, ligesom de er catalanere, sagde Wert.

 

Premierminister Mariano Rajoy har flere gange vist sin kraftige modstand mod den catalanske separatisme.

 

- En spansk og catalansk identitet vil berige og styrke de catalanske børn, siger han.

 

Vil ikke være spanske

Men meget tyder på, at den catalanske befolkning ikke ønsker at være mere ”spanske”.

 

Under søndagens fodboldkamp imellem Barcelona og Real Madrid, der endte uafgjort 2-2, blev der spredt en kæmpe tifo blandt publikum af det catalanske flag, hvorpå der stod:”Frihed for Catalonien”.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.