Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bevæbnet røver overmandet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/11/2010 - 12:14

Samfund og Politik

- Gi' mig pengene eller jeg skyder! De valgmuligheder gad to bank-ansatte ikke at vælge mellem, så de kom på en tredje, da en bevæbnet røver m...

- Gi' mig pengene eller jeg skyder! De valgmuligheder gad to bank-ansatte ikke at vælge mellem, så de kom på en tredje, da en bevæbnet røver mandag krævede kassebeholdningen.

Det lykkedes nemlig for de to at overmande røveren.

Røveriet skete klokken 12.45, da en 56-årig mand gik ind i bankens afdeling i Ruzafa i Valencia Provinsen. Han tog en revolver frem fra frakkelommen og truede personalet til at udlevere kassebeholdningen, der på det tidspunkt begrænsede sig til knap 1.000 euro. Men det ville røveren ikke nøjes med. Han krævede at få flere penge. I modsat fald ville han bruge sin revolver, lød truslen.

En af de ansatte forklarede, at pengene blev opbevaret i sikkerhedsboksen, som skulle åbnes med kode. Da røveren et øjeblik drejede hovedet for at se efter sikkerhedsboksen, lykkedes det en af de ansatte at overrumple ham bagfra og en kollega hjalp ham med at tilbageholde røveren, indtil politiet kom.

Det viste sig, at revolveren var skarpladt med seks patroner i hylsteret. Da manden blev anholdt, havde han mobiltelefon, solbriller og de 960 euro på sig, som han havde fået udleveret ved kassen.

Politiet undersøger nu, om manden kan have stået bag et andet bankrøveri samme dag, hvor gerningsmanden slap væk med 1.800 euro.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.