Bilgigant flytter produktion
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/10/2012 - 12:45
Penge & Forbrug
Den amerikanske bilproducent Ford lukker sin fabrik i Genk, Belgien, og overfører en del af produktionen til Almussafes i Valencia.
Den amerikanske bilproducent Ford lukker sin fabrik i Genk, Belgien, og overfører en del af produktionen til Almussafes i Valencia.
Den belgiske afdeling beskæftiger i dag 4.300 medarbejdere.
I en meddelelse fra selskabet fremgår det, at Ford er i en ”omstruktureringsproces i Belgien i forhold til planer om lukning af Genk-fabrikken ved udgangen af 2014”.
Ændringerne omfatter produktionen af Fords næste generation af Mondeo, S-MAX og Galaxy, som vil blive overflyttet til den nye afdeling i Valencia.
Ifølge fagforeningen vil en lukning af fabrikken kunne finde sted i slutningen af 2013 eller i begyndelsen af 2014.
Ændringerne i produktionsnettet skal bidrage til at løse problemet med overkapacitet som følge af et fald i efterspørgslen på 20 procent. Nedgangen har ramt hele bilindustrien i Vesteuropa siden 2007.
Håber på vækst
Salget af nye biler i Europa har nået det laveste niveau i 20 år, og nedgangen forventes at fortsætte i de næste år.
- Den foreslåede omstrukturering af vores produktion i Europa er en vigtig del af planen om at kunne vende tilbage til fornyet vækst, siger administrerende direktør i Ford Europe, Stephen Odell, i en erklæring.
Fords beslutning er i sagens natur ikke blevet vel modtaget af de belgiske fagforeninger.
- Virksomhedens snak om økonomisk krise er noget vrøvl. Hvis disse modeller skal produceres i Valencia, kan de vel ligeså godt blive produceret her, siger en repræsentant for CSC Metea union.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.