Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bill Gates shopper i Spanien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/10/2013 - 01:00

Penge & Forbrug


Aktiekursen på det spanske entreprenørselskab FCC er steget med mere end ti procent, efter at det i går blev kendt at Microsofts grundlægger...

Aktiekursen på det spanske entreprenørselskab FCC er steget med mere end ti procent, efter at det i går blev kendt at Microsofts grundlægger Bill Gates har erhvervet sig seks procent af firmaets kapitalfonde.

 

Den amerikanske erhvervsmogul bliver dermed FCC's andenstørste aktieindehaver. Fomento de Construcciones y Contratas har 110 år på bagen og er en af de førende europæiske grupper inden for byggeri, miljøtjenester og vand.

 

Investeringen på 82,36 millioner euro blev offentliggjort mandag, efter at børsen i Madrid havde lukket.

 

Formanden for den spanske aktiebørs, CNMV, Elvira Rodriguez, siger, at hun ikke ved, om stigningen i aktiekursen steg grundet indsider-oplysninger, eller om markedet havde kendskab til aftalen.

 

Tegn på tiltro

Gates satsning på FCC-gruppen tolkes som øget tiltro til fornyet økonomisk vækst i Spanien og ikke mindst byggebranchen, der blev alvorligt svækket efter sammenbruddet på ejendomsmarkedet i 2008.

 

Med handlen er Bill Gates blev den næststørste aktionær i koncernen, efter en af Spaniens rigeste erhvervskvinder, Esther Koplowitz, der sidder på 53,9 procent af virksomhedens aktier.

 

Gates har satset sin penge på FCC netop på et tidspunkt, hvor den spanske entreprenør- og byggevirksomhed er ved at gennemføre en strategisk plan for nedbringelse af sin gæld på alle niveauer. Ifølge de seneste opgørelser har FCC mistet mere end 607 millioner euro alene i løbet af første kvartal i år – i modsætning til et overskud på 53 millioner i samme kvartal året før.

 

Så sent som i juli vandt FCC dog en milliardkontrakt på byggeriet af tre metrolinjer i Riyadh i Saudi-Arabien. Gruppen har også stået bag projekter som Great Desmond-broen i Los Angeles og metroen i Panama.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.