Billigere brændstof og flybilletter
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/01/2015 - 12:20
Fly & trafik
PENGE: Faldende oliepriser skal komme borgerne til gode - det er kun fair, mener minister.
Regeringen overvejer at tage skrappe midler i brug for at få tankstationerne til at sænker prisen i kølvandet på uhørt billig olie. Luftfartsselskaberne bør også skrue ned for brændstoftillægget.
Politikere mener kun, det er rimeligt, at passagerer på fly og skibe kan mærke prisfaldet på den rekordbillige råolie i deres egne lommer, og der skal ske noget nu. Billetpriserne er stadig på samme niveau, på trods af brændstofprisen har været i frit fald siden juni sidste år. I går faldt en tønde brint under den magiske grænse på 46 dollar for første gang i seks år. Siden 1. januar er prisen styrtdykket med 22 procent.
Det skriver Laprovincia.es
Et ton flybrændstof kan i øjeblikket købes for under 600 dollars, og det er næsten halv pris i forhold til samme tidspunkt sidste år. Samtidig er prisniveauet på det laveste niveau siden sommeren 2010.
Fair med billigere priser
Udviklingsminister Ana Pastor meddelte i går i Ceuta, at hun har tænkt sig at indkalde luftfartsselskaber og rederier til en alvorlig snak om olieprisens indvirkning på billetpriserne. Et så stort fald i prisen, skal borgerne også kunne mærke, lød det.
I ministerens øjne, "skal familier have del i rabatten, så de kan bruge ressourcerne på andre ting. Det skal de, fordi folk har brug for det, og fordi jeg synes, det er fair".
Aftalt pris for længe siden
Faktisk krævede sammenslutning af spanske rejsebureauer, CEAV, ved udgangen af 2014 i et brev til luftfartsselskaberne en reduktion af brændstoftillægget, netop i betragtning af den nedadgående oliepris.
CEAV-præsident, Rafael Gallego, fortæller, at de fleste flyselskaber enten ikke har reageret på brevet, ellers har svaret været, at det ikke er muligt, da man har købt brændstof for lang tid siden til en fast, højere pris. Det samme argument blev gentaget i går i en officiel udmelding fra den internationale transportsammenslutning, IATA.
- Brændstoftillægget har aldrig kunnet dække de stigninger i omkostninger, som flyselskaberne har mødt, siden oliepriserne startede deres himmelflugt for 10 år siden. Det nuværende fald i brændstofpriserne har ikke en umiddelbar effekt på vore selskaber, da vi allerede har købt en betydelig del af vores brændstof. Herudover er den amerikanske dollar styrket over for euroen og det britiske pund, hvilket delvist udligner de besparelser, som lavere brændstofpriser kunne medføre, siger en talsmand fluftfarts-gruppen IAG, der omfatter Iberia, British Airways (BA) og Vueling til flere internationale medier.
Fremgang for mange selskaber
Men noget tyder på, at det er krokodilletårer, der bliver grædt. Faktisk førte de lave brændstofomkostninger i går til en værdiforøgelse af flere virksomheder: luftfarts-gruppen IAG, var den, der kunne fejre mest med aktier som steg med mellem seks og 6,3 euro.
Air France-KLM-aktierne steg med 2,75 procent; Lufthansa steg med 3,32 procent, Ryanair med 2,18 procent, og Airberlin med en lille stigning på 0,91 procent.
Benzinpriserne skal også ned
Ministeren for industri, energi og turisme, José Manuel Soria fortæller, at flere ministerier er i gang med at undersøge, hvilke yderligere foranstaltninger og tiltag, der skal til, for at reduktionen i oliepriserne også kan bliver overført til benzin og diesel.
Soria siger, at nøglen til at styrke konkurrenceevnen i turistbranchen er at øge konkurrencen blandt tankstationerne. Lige nu undersøger ministeren og hans kolleger forskellige måder, hvorpå man kan stimulere den konkurrence, men altså også mere direkte foranstaltninger, så de faldende råoliepriser kan få mere direkte effekt på prisen benzin.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.