Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Billigere overvægt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 17/12/2013 - 01:00

Fly & trafik


Lavpris-kongen over dem alle har for alvor taget hul på charmeoffensiven - det er nu også blevet billigere at have overvægt med Ryanair.

Lavpris-kongen over dem alle har for alvor taget hul på charmeoffensiven - det er nu også blevet billigere at have overvægt med Ryanair.

 

Som en del af selskabets nye kundevenlige image er afgiften for overvægt sat ned til det halve.

 

Du kan tørre lidt af svenden af panden, hvis du pludselig opdager, at du har fået for meget med i lufthavnen. Den forhadte afgift for overvægt er nemlig blevet sat ned med 50 procent, og det betyder, at du fremover slipper med ti euro per ekstra kilo overvægt mod tidligere 20.

 

Nedsættelsen af afgiften kommer samtidig med, at selskabet giver tilladelse til, at passagererne medbringer en ekstra ”lille” håndtaske med i kabinen – ud over ti kilo gratis håndbagage.

 

Men det bliver også billigere at have en ekstra kuffert med ombord.

 

Fra den 3. februar 2014 bliver afgiften sat ned fra 60 til 30 euro, hvis passageren skal have checket en ekstra kuffert ind. Hvis kufferten først tjekkes ind ved gaten koster det 50 euro.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.