Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Biludlejere snød i lufthavnen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/10/2012 - 12:46

Krimi og katastrofe


Lufthavns-politiet i Palma de Mallorca har anholdt et britisk par for at have lavet ”systematisk snyd” med parkeringsafgifterne i lufthavnen.

Lufthavns-politiet i Palma de Mallorca har anholdt et britisk par for at have lavet ”systematisk snyd” med parkeringsafgifterne i lufthavnen.

 

Der er tale om en familie-bande bestående af far, mor og datter, som helt snedigt havde regnet ud, hvordan de kunne undgå at betale parkeringsafgiften i lufthavnen.

 

Anthony H, Lisa H, og Veronica H. arbejdede for et biludlejningsfirma, som ikke selv har et kontor i lufthavnen. Gruppen benyttede lufthavnens parkeringsplads, når de skulle modtage kunder og for at slippe for at betale afgift, opfandt de et system, så de kunne parkere gratis. Også selv om en bil havde været parkeret i flere timer eller dage.

 

Bakkede sig til gratis parkering

Systemet bestod eksempelvis i at køre bilen ind, udløse billet, og så bakke ud igen med det samme. Så udløser maskinen en ny indgangsbillet, som så blev brugt til at få biler ud, der havde holdt parkeret i længere tid og som så kunne komme ud igen uden af betale. Hvis du bruger indgangsbilletten med det samme, koster det nemlig ikke noget, hvis du forlader stedet igen med det samme.

 

Fidusen startede helt tilbage i marts, indtil der til sidst blev indgivet en anmeldelse mod familiens ulovlige praksis i september.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.