Blæst, bølger og sne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/01/2014 - 11:25
Vejr og natur
Ugen starter med mere vinterregn i den nordlige tredjedel, mens de sydlige egne kan glæde sig til at se solen. Men det bliver også koldt, og d...
Ugen starter med mere vinterregn i den nordlige tredjedel, mens de sydlige egne kan glæde sig til at se solen. Men det bliver også koldt, og det betyder, at der er chance for sne selv i lavtliggende områder.
17 provinser er i forhøjet beredskab på grund af sne, blæst og høje bølger. Det er Asturien, León, Palencia, Burgos, La Rioja, Álava og Soria. Cantabrien er i orange beredskab.
Der er også varsel om hård vind i Teruel, Valencia, Albacete, Murcia, på Balearerne, i Castellón, Tarragona og Alicante, hvor der også advares om høje bølger.
Snegrænsen daler
Nattemperaturen falder til minus fire grader flere steder i Nordspanien, hvor snegrænsen nu ligger på 500 meter. På Balrearerne er det 900 meter.
Også i Sydspanien er der snevarsel. Jaén y Granada er i orange beredskab på grund af sne.
I Málaga-provinsen ligger sneen nu helt nede i 1.500 meters højde, og der er sne på stort set alle høje bjergtoppe øst og vest for Málaga.
Sne helt i syd
Sneen ligger i et pænt lag på toppen af La Maroma, og det kan stadig ses fra stort set alle kystbyer i Málaga området.
I La Axarquía faldet 106.5 milimeter nedbør siden søndag, hvilket svarer til næsten en fjerdel af den normale årlige nedbørsmængde.
Madrid får i dag overskyet med nul til ti grader, Barcelona får skyfrit med fire til 13 grader, Valencia får fire til 12 grader og Málaga får letskyet vejr med otte til 14 grader.
Vejr i Spanien, tirsdag kl. 15:00
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.