Blåt flag til strand uden sand
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/05/2011 - 11:41
Vejr og natur
Normalt er der rift om EU's blå flag, men denne gang er der rift om en strand. Eller manglen på samme.
Normalt er der rift om EU's blå flag, men denne gang er der rift om en strand. Eller manglen på samme.
Som der hver år er tradition for, tildeles strandene på Costa del Sol EU's såkaldte Blå Flag, som er en garanti for optimale forhold med hensyn til vandkvalitet og badeforhold. Men i dette tilfælde er et af de blå flag gået til en strand, der ganske enkelt ikke findes. Der er i hvert fald ikke mere sand tilbage på La Ferrara-stranden, der ligger lige ved Strandpromenaden i Torrox Costa.
Som skibakke uden sne
- Det er jo ganske uforståeligt, hvordan man kan give et blåt flag til en strand, der ikke eksisterer, siger en af de erhvervsaktive i området, Rafael López, som er talsmand for borgerforeningen La Plataforma en Defensa de las Playas de Torrox. En forening, der kæmper for at bevare strandene i området.
- Det er som et skisportssted uden sne. Der er kun få dage til sommeren starter, og vi ved endnu ikke, hvornår der bliver lagt sand på stranden, siger Lopez.
Faktisk er det stort set umuligt at opdrive et sandkorn på den næsten en kilometer lange strækning mellem El Faro og restaurant Mar Chica i Torrox, og det har nu fået de lokale erhvervsaktive til at sætte gang i en underskriftindsamling og kræve en forbedring af forholdene på stranden - her og nu.
Men det er ikke kun i Torrox, der mangler sand på strandene. Det ser stort set lige så slemt ud på El Chucho stranden i Nerja, mellem Río Chíllar og La Torrecilla, hvor stort set det hele er forsvundet ud i havet.
Kan måske også interessere dig
Albares i Bruxelles: NATO er en defensiv alliance, men ″forberedt på alt″
Under NATO's udenrigsministermøde i Bruxelles har Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, sendt en klar og dobbeltrettet besked som svar på den seneste tids trusler fra Moskva.
Kom tæt på Málaga i november med velkendt, dansk lokalguide
Lokalguide Pia Bruun disker op med fortællinger og overraskelser.
Madrid på en ny måde: Oplev den fra byens parker
En rute viser 10 udsigtspunkter med panoramablik på hovedstadens 'skyliners'.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















