Blanco blanket af
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/06/2013 - 11:04
Penge & Forbrug
Den spanske tøj kæde Blanco er gået i frivillig betalingsstandsning. Årsagen er ”alvorlige finansielle og økonomiske problemer”, fremg
Den spanske tøj kæde Blanco er gået i frivillig betalingsstandsning. Årsagen er ”alvorlige finansielle og økonomiske problemer”, fremgår det af officielle kilder fra det kendte tøjmærke.
Selskabet har 300 butikker i 27 lande og 2.000 medarbejdere, og ledelsen håber, at det vil lykkes at refinansiere gælden med kreditter fra banker og aktionærer.
Beslutningen blev truffet i et forsøg på at opnå økonomisk bæredygtighed for den spanske virksomhed, der ledes af Bernardo Blanco, og for at ”beskytte kreditorernes interesser, medarbejdere, kunder og leverandører”, oplyser selskabet i en meddelelse.
En massiv omstrukturering skal ”matche det aktuelle økonomiske klima” og åbne op for finans og genforhandling af gælden med de vigtigste kreditorer. Selskabets ledelse har også forsøgt at genforhandle huslejerne for nogle af sine lokaler.
Tvunget til at lukke
Blanco siger, at han håber, at firmaets ”stærke tilstedeværelse på markedet gennem årtier og god praksis” vil give virksomheden mulighed for at klare sig gennem krisen.
Siden april i år har Blanco været tvunget til at lukke butikker i Madrid, Barcelona, Badajoz og i Andalusien, og personalet er her blevet afskediget, fordi der ikke var job til dem andre steder i virksomheden.
Blanco har næsten 300 butikker i Spanien og i udlandet og er her især til stede i Frankrig, Portugal, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Grækenland, Qatar, Marokko, Rusland, Mexico og Holland.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.