Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blodbad i Barcelona

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/05/2011 - 11:45

Krimi og katastrofe


Siden 15. maj har unge overnattet på de vigtigste pladser i større spanske byer - i Barcelona på Plaza Catalunya. Men fredag morgen blev det ...

Siden 15. maj har unge overnattet på de vigtigste pladser i større spanske byer - i Barcelona på Plaza Catalunya. Men fredag morgen blev det pludseligt vigtigt, at pladsen blev ryddet for ”farlige og brændbare materialer”. Det var den officielle forklaring, men...

 

Der var i fredags brændbare materialer på alle de spanske pladser som for eksempel telte og emballage. Kun de færreste tror på den officielle forklaring. Sandheden for de fleste er, at pladsen skulle være ryddet, så Barcelonas fodboldhold uforstyrret kunne fejre sin eventuelle sejr i Champions League-finalen, når de søndag vendte tilbage til Barcelona. Desuden frygtede man, at fodboldfanatikere kunne gå løs på demonstranterne.

 

 

Så fredag morgen startede politiet deres aktion.


Se video med politiets brutalitet mod demonstranterne


134 mennesker kvæstet under den hårdhændede behandling.

 

FC Barcelona vandt som bekendt finalen og Barcelona blev søndag forvandlet til én stor fest.

 

Politiets behandling af demonstranterne førte til nye demonstrationer i flere europæiske lande – også på Rådhuspladsen i København. På Bastille Pladsen i Paris måtte politiet anvende tåregas for at opløse demonstrationerne.

På Puerta del Sol Pladsen i Madrid – og andre steder i Spanien - protesterede demonstranterne i går over aktionen i Barcelona.

 

Fredag var det ikke noget problem med brændbare materialer på Puerta del sol i Madrid

 

M-15, som gruppens navn er blevet, fordi det hele startede den 15. maj, er nu ved at træffe beslutning om det videre forløb. Det sker via diverse fora på Internettet. M-15 kræver blandt andet, at der bliver gjort noget seriøst ved ungdomsarbejdsløsheden i Spanien, der officielt ligger på ca. 43 procent.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.