Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boede med død far

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/10/2013 - 11:09

Krimi og katastrofe


Catalansk politi fandt forleden liget af en midaldrende kvinde i den lejlighed, hun havde delt med sin far.

Catalansk politi fandt forleden liget af en midaldrende kvinde i den lejlighed, hun havde delt med sin far. 

 

Betjentene blev tilkaldt efter henvendelser fra naboerne, der klagede over en forfærdelig stank fra en lejlighed i Calle Navarra i Manresa Kommune.

 

Det var dog ikke første gang, politiet havde fået en klage over stank fra lejligheden, skriver nyhedsbureauet Europa Press.

 

Forlod ikke lejlighed

For over et år siden havde den midaldrende kvinde fortalt sine naboer, at hendes aldrende far var flyttet tilbage til sin fødeby i naboregionen Aragon. Men faderen forlod aldrig lejligheden.

 

Da politiet tiltvang sig adgang til lejligheden forleden lå ligene af både far og datter derinde.

 

Retsmedicinske undersøgelser har efterfølgende vist, at faderens lig havde ligget i lejligheden i mere end et år, indtil det blev fjernet kort tid inden kvinden selv afgik ved døden.

 

Meget tyder på at kvinden døde af naturlige årsager, en måned før hun blev fundet. Men hendes fars lig menes at have ligget i lejligheden i op til et år.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.